… æggekage ala Peter med fyld af bacon og julemedister, der er pyntet med lidt ketchup, blommecherrytomater samt nogle skiver rugbrød.
Aftens menu …
Hverdagen, Mad.
… æggekage ala Peter med fyld af bacon og julemedister, der er pyntet med lidt ketchup, blommecherrytomater samt nogle skiver rugbrød.
… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka fem grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret søndagstur på 14,5 kilometer og jeg ærgrer mig over, at jeg måtte droppe dagens løbeture, da min venstre fod igen giver lidt for meget lyd fra sig.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet karse.
For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vintersolhverv, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
For en gangs skyld har jeg dog rettet i indlægget, før det blev postet, så det er de aktuelle oplysninger, man finder i det.
🙂
I dag er det Vintersolhverv og dermed at det årets allerkorteste dag, for de kommer simpelthen ikke i en mindre størrelse, hvis man altså tæller dem i timer, minutter og sekunder eller skrevet på en anden måde så er det i dag, det er er Vintersolhverv.
Hvilket betyder, at det er i dag, at Solen passerer sit laveste punkt langs sin bane på himlen og står over den Sydlige Vendekreds, hvilket helt præcist skete klokken 5:19 efter dansk tid. Det betyder også, at vi i dag har årets allerkorteste dag, der efterfølger samt bliver efterfulgt af årets to allerlængste nætter.
Så skulle man jo tro, at det var ensbetydende med, at det samtidig var dagen med den allertidligste solnedgang og den allerseneste solopgang, men sådant er det altså bare ikke. I Danmark havde vi i år den allertidligste solnedgang den 14. december, hvor Solen gik ned over København klokken 15:36, og årets allerseneste solopgang skal vi helt frem til 28. december for at finde, hvor Solen står op over København klokken 08:39.
Kort fortalt så er dagen i dag, hvor Solen står op her i Roskilde klokken 8:41 og går ned igen klokken 15:38, med sine i alt 6 timer og 57 minutter året allerkorteste dag, i hvert fald hvis man tæller ud fra, hvor længe vi kan nyde Solens livgivende varme skråler, hvis den vel og bemærket får lov til at bryde igennem det nedbørstunge skydækket i dag.
Det vil også sige, at fra i morgen af går det igen mod den lysere og varmere tid, da dagene fra og med i morgen vil tiltage med cirka tre minutter og 20 sekunder per dag, indtil vi når den 21. juni 2020, der er Sommersolhverv og derfor begynder det allerede dagen efter igen at gå i den forkerte retning mod den mørkere og koldere tid.
… og så var ikke kun den allerførste dage af vores seksten dage lange kombineret jule- og nytårsferie sørme allerede vel overstået, men stort set også hele indeværende år for rent faktisk er der kun otte døgn, atten timer samt tre kvarters tid til, vi tager hul på år 2020 og personligt håber jeg, at det nye år bliver et rigtigt godt et af slagens samt at det vil bringe os alle sammen masser af glade og lyse timer sammen med alle dem, der står os nær.
Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse tre små gaver …
… for den er den 22. gave i årets pakkekalender fra Heidi.
Bonusinformation …
Den ene af de to gaver, jeg ikke må åbne, er den fjerde gave i årets adventskalender til min Skat fra mig og den anden af de to gaver, jeg ikke må åbne, er den 22. gave i årets pakkekalender til ham fra mig.