Dagsarkiv: onsdag, 4. december 2019, 21:45

Lysegrå hæklet halvhandsker


Hverdagen, Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at blive færdigt med dette har lysegrå hæklede halvhandsker …

2019/12/04/1101.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften, de er hæklet efter, og jeg har brugt et nøglelyse gråt ( farvenummer 13 ) Babygarn ( 70% akryl og 30% polyamid ) med en løbelænge på cirka 100 meter per 25 gram fra Netto samt min altid trofaste Perle Inox hæklenåle nummer 2,5 og 3,0.

Sankt Barbaras dag


Hverdagen.

For tyve år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Barbaras dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Barbaras dag og dagen er officiel mindedag for Sankt Barbara, der ifølge legende levede en gang i 300-tallet. Ligeledes ifølge legende murede hendes strenge hedenske far hende inde i et tårn, da han ikke kunne acceptere, at hun havde antaget den kristen tro, det lykkedes dog for hende at frygte, men på farens foranledning blev hun fanget samt efterfølgende halshugget.

Sankt Barbara regnes for at være en af den katolske kirkes fjorten såkaldte nødhjælpere altså helgener mennesker i fare eller nød især kan henvende sig til i deres bønner og hun er værnehelgen for personer med høj feber samt med angst for lynnedslag og pludselig død

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for vejrvarsler eller andre former for varsler i forbindelse med Sankt Barbaras dag, men hvis du har kendskab til en eller flere, må du meget gerne dele den eller dem med mig.

En halvlun samt overskyet morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fem grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka seks grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.

Morgenhygge


Hverdagen.

Lige nu glæder jeg mig til, at jeg, lige så snart jeg har nydt min morgenmad og min morgenthe, kan åbne den ene af disse to små gaver …

2019/12/04/0001.jpg

… for den er den fjerde gave i årets pakkekalender fra Heidi.
 
 
Bonusinformation …
Den gave, jeg ikke må åbne, er den fjerde gave i årets pakkekalender til min Skat fra mig.