Månedsarkiv: august 2019

Tillykke Microsoft


Hverdagen.

For selv om jeg ikke troede, at det var muligt, så er det altså endnu en gang lykkedes for jer at opdatere en udgave af Windows, så den er blevet endnu mere ringe end den oprindeligt var !

Det er sørme rigtigt godt klaret og jeg er alt andet end tilfreds med det endnu dårlige resultat !

Jeg har aldrig været og jeg bliver nok heller aldrig fan af jeres Windows, og den allernyeste opdatering af Windows 10 er godt nok den dårligste opdatering, I indtil videre har sendt på gaden. Hvorfor bliver jeres programmers brugervenlighed kun ringere og ringere samt mere og mere tidskrævende for hver gang, I kommer med en opdatering ?

Hvor jeg før jeres seneste opdatering kunne nøjes med et museklik, skal jeg nu bruge tre museklik, ironi slået til det er godt nok meget smart samt især super tidsbesparende ironi slået fra.

Har I overvejet, at der rent faktisk findes nogen, der bruger deres computer som et arbejdsredskab og ikke kun til at spilde deres tid på de såkaldte sociale medier eller med diverse onlinespil ?

Har I også overvejet, at det ikke er alle, der gerne vil havde deres computer til at ligne en smartphone eller en tabet ?

Og har I især overvejet, at når man ikke har jeres elendige programmer til for eksempel at komme på nette, skrive mails eller redigere billeder installeret på sin computer, så er det nok fordi, man ikke gider at spilde sin tid på at bruge dem og at man derfor ikke er spor interesseret I, at I erstatter ens gode brugbare programmer med jeres totalt ubrugelige lorteprogrammer ?

Først kunne jeg ikke bruge min computer i over halvanden times tid, fordi den var i gang med at opdatere, derefter kunne jeg så lige bruge en halv times tid på at ændre mit skrivebord tilbage til dets oprindelige udseende, da I både havde givet det nyt baggrundsbillede samt flyttet rundt på alle mine genveje, og bagefter kunne jeg så bruge lidt under en times tid på at ændre samtlige indstillinger af blandt andet mapperne tilbage til den, de havde før jeres forbandende opdatering, samt afinstallere jeres ubrugelige programmer og installere alle de programmer, I uden min tilladelse have slettet. Dermed har I lige misbrugt samt spildt yderligere tre timer af mit liv.

Hvis det var helt rigtigt …


Hverdagen, Løb.

… og så har Du / I jo nok allerede for længst gættet eller regnet ud, at det er det så bare ikke, så ville min Skat og jeg lige nu være ude at løbe, men da musklerne på hans venstre fods overside stadigvæk giver lyd fra sig, har han besluttet at give dem fred i dag, og da fibersprængningen i mit venstre lår også stadigvæk giver lidt lyd fra sig, så har jeg besluttet at give det fred i dag, så derfor kommer ingen af os ud at løbe i dag.

Dagens morgenmad …


Hverdagen, Mad.

… var rendyrket forkælelse …

2019/08/31/0001.jpg

… to skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt tatar, der var pyntet med lidt friskkværnet peber og salt samt friskklippet karse.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen, Solens opture.

… årets 243., sommerens 92. og august måneds 31. samt både august måned og sommerens allersidste af slagsen over Astersvej forsvandt i den tætte tåge, der lige nu ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde.

I dag slutter sommeren …


Hverdagen.

… i hvert fald ifølge kalenderen og vi kan desværre også allerede på nuværende tidspunkt af året godt mærke, at efteråret, vinteren og dermed den mørke årstid er ved at være på vej samt at dagens længde efterhånden er aftaget med 3 timer og 35 minutter. For det er mørkt, når vi står op om morgen og vi er nødt til at have lyset tændt om morgen for ellers kan vi ikke finde rundt i vores lejlighed. Dertil kommer, at klokken når at blive langt over 6:00, før vi så småt kan få øje på solens allerførste helt spæde stråler.

På det tidspunkt af morgen har min Skat for længst taget hul på dagens mange opgaver på sit arbejde og jeg har ligeledes for længst spist min morgenmad samt drukket min morgenthe, imens jeg sad foran min computer, hvor jeg læste lidt med på en lille håndfuld af diverse blogge, jeg dagligt følger med i, samt skrev mindst et lille bitte morgenindlæg på min egen blog.

Her til morgen har vi så i hvert fald ifølge kalenderen taget hul på den allersidste dag af dette års sommer, da efteråret jo officielt stater i morgen den 1. september, også selv om det er dejligt lunt her til morgen, hvor udendørstemperaturen her i mit område af Roskilde er plus cirka 14 grader og vinden blæser med to meter i sekundet.

Personlig håber jeg, at vi i stedet for at få et meget tidligt samt langt efterår kommer til at få en rigtigt dejlig lang lun sensommer og at dagtemperaturen kommer til at holde sig på den rigtigt side altså den varme side af de tyve plus grader i mindst en lille månedes tid endnu.

Jeg indrømmer nemlig langt hellere end gerne, at jeg holder allermest af sommeren og foråret, men at jeg også godt kan finde noget charmerende samt smukt ved både efteråret og vinteren. For det er nu kønt, når bladende på buskene samt træerne skifter fra forårets og sommerens mange kønne grønne nuancer til de mindst lige så kønne gule, orange, røde samt brune af slags, og en klar vinterdag med frost, hvor Solen skinner fra en klar blå helt skyfri himmel kan også sangens være flot. Begge dele er dog noget, jeg udemærket godt kan undvære et godt stykke tid endnu, for jeg har på nuværende tidspunkt af året simpelthen bare ikke haft sommer samt fået sol og varme nok for i år.

Hvor er det altså bare noget så typisk …


Hverdagen.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min elskede Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.