Dagsarkiv: mandag, 20. maj 2019, 20:15

Lige nu …


Hverdagen, Løb.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka 21 grader og vinden blæser med to meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale mandagstur på 8,1 kilometer og jeg nyder en kvart liter multifrugtjuice …

2019/05/20/0301.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.100 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen prøver på at trænge igennem skyerne, der prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus cirka femten grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, knokler min Skat på sit arbejde og altid lidt for hjælpsomme Piv

2019/05/20/0101.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

Noget at glæde sig til


Hverdagen.

Hvis man er bare en lille bite smule positiv, kan man vel næsten altid finde noget at glæde sig over samt til, for eksempel så glæder min Skat og jeg os lige for tiden over at opleve årets få plantepusser ude på altanen, for hvor kønne og store bliver de ?

Vi glæder os over, at vi nu er nået til det tidspunkt af året, hvor den lyse del af døgnet er længst samt til at det forhåbentlig forsætter med at være så varmt, at vi ikke behøver at have det tunge tykke fod- samt overtøj på, når vi befinder os udendørs.

Vi glæder os også til vores forsommerferie, så vi dermed får lidt ekstra fritid, der forhåbentlig kan bruges på nogle af vores mange både igangværende samt kommende projekter ude på altanen samt i lejligheden, kælderen og garagen.

En lun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus cirka fjorten grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus cirka femten grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og regnen er næsten holdt op med at falde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en halvlun samt overskyet forårsdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets tyvende hele weekend, der oven i købet var forlænget med 50%, da det var Store Bededag i fredags, desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… årets 140., forårets 81. og maj måneds tyvende af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder endnu ikke har fået lukket for himlens meget store sluser.