… hvor Solen skinner fra en høj klar blå hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus cirka otte grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret lørdagstur på ni kilometer og jeg nyder en kvart liter multifrugtjuice …

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 1.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Jeg er rent ud skrevet holdt helt op med at tælle, hvor mange gange det efterhånden er, at jeg har måtte starte helt forfra med at løbe og dermed også hvor mange gange det er, jeg har kunne glæde mig over, at nu er jeg endeligt langt om længe nået op på at kunne løbe 1.000 meter, men det ændrer dog ikke på, jeg i dag for tredje gang i denne uge samt for tredje gang efter min seks måneder lange højst ufrivillige løbepause har klaret at løbe 1.000 meter altså en hel kilometer uden at holde nogen som helst former for pause undervejs.

Jeg ved udemærket godt, at det ikke er noget at være stolt af, men taget i betrækning at jeg for lidt over ni og et kvart års tid siden af min fysioterapeut fik at vide, at jeg på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl aldrig nogensinde ville komme til at løbe igen, så er det.

Så dermed er jeg nu nået det allerførste af mine delmål, der er 20% af fem kilometer og dermed mangler jeg så kun at øge distancen med 400% før jeg har nået det indtil videre endelige mål … nemlig at kunne løbe fem kilometer tre gange om ugen.