Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens fjerde solnedgang over Køgevej via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …
… hvilket skete klokken lige præcist 20:23.
Lille Nikon og jeg nøjes ikke med kun at fotografere ugens fjerde solnedgang over Køgevej via altanes lukkede vinduer, men også fra stuen via den åbne altandør …
… hvilket skete klokken lige præcist 20:23.
Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:25 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.
Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:24 …
… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.
… årets 122., forårets 63. og maj måneds anden af slagsen over Køgevej klokken lige præcist 20:24 …
… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via altanens lukkede vinduer.
… kogte gulerødder, kogte kartofler, baconomsvøbt strimler af svinekoteletter samt nogle skiver rugbrød.
… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget filet.
Syvende stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev 7-Eleven på Roskilde Station, hvor jeg udover at hente det nyeste nummer af “Ud & Se” også kom til at købe denne søde samt rappe keramikfigur …
… der kostede 89,95 kroner.
Sjette stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Red Barnet i Gullandsstræde, hvor jeg lod mig friste til at købe en lille plastik udgave af Morten Skildpadde …
… og Henriette Skildpadde …
… der kostede 5,00 kroner per styk.
… årets 122., forårets 63. og maj måneds anden af slagsen over Astersvej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.
Den femte af et kalenderårs tolv måneder er maj, der også er den tredje af et kalenderårs måneder, der har 31 dage. Maj måned er muligvis opkaldt efter den romerske gudinde Maje, der også omtales som Majesta, der var frugtbarhedens og naturens gudinde.
Maj måneds navn kan dog på vores breddegrader også skyldes, at man nu var nået til det tidspunkt af året, hvor man majede, det vil sige, man pyntede op med nyudsprunget løv.
I det gamle Rom var maj måned årets tredje måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev maj måned, der jo indtil da havde været årets tredje måned, gjort til årets femte af slagsen.
I Danmark har maj måned været et kalenderårs femte måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.
Maj måneds gamle danske navn er blomstermåned samt vårmåned og det skyldes, at det er i løbet af maj måned, foråret eller retter våren for alvor ankommer til vores breddegrader samt at naturen for alvor begynder at blomstrer.
Hvis vejret viser sig fra sin milde side af, er det nu ved at være på tide at så boghvede, men hvis foråret har været meget koldt, så skal man lige nå at så byg og havre, før man går i gang med såningen af boghvede.
Når det så er klaret, bør man gå i gang med at fjerne grene og kvas fra engen, så den kommende høbjærgning kan foregå helt uhindret.
I det gamle danske bondesamfund var maj måned også det tidspunkt af året, hvor man påbegyndte tørvegravning, så det kunne nå at tørre, før der blev brug for det om efteråret, samt indsamlingen af brænde til den kommende vinter.
Hvis man i det gamle danske bondesamfund havde lidt tid til overs i løbet af maj måned, så brugte man den på at reparere alle former for køretøjer samt værktøj, lige som man også fik tækket gården samt fiskede, hvilket man naturligt kun kunne komme til, hvis man havde adgang til fjord, hav, sø eller å. Vi skal så lige huske på, at på dette tidspunkt af Danmarks historie var stort set alle formet for enge samt vådområderne ikke allemandseje, da de tilhørte herremændene, kirkerne eller kongen, der ikke sådant uden videre gav retten til udnyttelse af disse givende herligheder fra sig og derfor var straffen for alle former for tyveri fra disse steder meget streng.
Set fra et landbosynspunkt så skal maj måned allerhelst være kølig samt regnfuld, for majkulde gør laderne fulde og en tør marts, en våd april samt en kold maj fylder kælder, ladegulve og høstenge. I det gamle danske bondesamfund sagde man derfor: “Varm maj giver nøgne blade samt gøder kirkegården“, “Majregn kan betale en guldplov” og “Regn i maj er lige så godt som en kongekrone“.
Da varme samt tordenvejr oftes følges ad, må det helst slet ikke tordne i løbet af maj måned.
Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så er maj måned velegnet til børnenes skolestart og en varm maj varsler intet godt for hverken vækster, dyr eller mennesker.