Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets ottende søndag samt dermed også den ottende hele weekend efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen og det meste af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver. Ved 11:30 tiden tog vi os sammen til at hente nogle ting hos Shurgard samt klare dagens indkøb, hvilket bragte os rundt om Lidl, hvor vi blandt andet købte en lille kylling, og Netto på Københavnsvej samt Rema 1000 i Ro´s Have. Da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at tømme vores lille bil samt putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Sidst på eftermiddagen samtidigt med vi hyggede os med at høre Den Store Poptur 2 – 1986-1987, nåede jeg at starte op på et lille nyt hæklet projekt, der kræver små træhoveder.

Dertil kommer, at min Skat blandt har andet nået at komme et lille stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså syv stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverste midterste hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation og papir i de relevante containere samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.