Den tredje af Alt Om Håndarbejde Messe 2018s udstiller, hvor jeg kom til at købe noget, var Rito, hvor jeg lod mig friste til at købe tyve nøgler blåt ( farvenummer 81 ) Infinity Hearts Rose 8/4 Cotton ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram …
… der var sat ned fra 15,00 kroner per nøgle til 10,00 kroner per nøgle, og de skal bruges til en hæklet eller strikket kjole.
Bonusinformation …
Hos Rito ved man godt, hvordan man får kunderne til at vende tilbage, for ekspedienterne var både servicemindede samt smilende på trods af, de havde meget travlt, og jeg fik både en kassebon, mulighed for at udprinte en regulær faktura fra deres hjemmeside, en rabatkupon så jeg får 10% rabat på hele min næste ordre samt et sæt spillekort …
… med deres logo og dertil kommer så de tre bolcher, jeg allerede har nået at spise.