Dagsarkiv: torsdag, 13. september 2018, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 37. torsdag og dermed også den 34. hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han ti kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 49 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Netto på Holbækvej, hvor jeg foretog årets 87. ups, samt Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka 2:45 timer og med Wivi i cirka et kvarters tid samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da jeg havde “hygget” mig med et tiltagende migræneanfald lige siden, jeg stod op, endte det med, at jeg først på eftermiddagen gik i seng samt sov i lidt over fire timers tid, hvilket fik migræne til at lette så meget, at jeg kunne få lidt ud af resten af eftermiddagen.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 256. samt både efterårets og september måneds trettende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 17,8 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret torsdagstur på ti kilometer og jeg “hygger” mig igen med begyndende migræne, så derfor vil jeg prøve på om en times søvn kan få det til at forsvinde.

Årets 87. ups !


Hverdagen, Sold.

Første stop på formiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg lod mig friste til at købe to monteringspude, hvoraf den ene kan ses her …

2018/09/13/0601.jpg

… der måler 50,00 x 50,00 centimeter, inderholder 400 gram fiberfyld samt kostede 20,00 kroner per styk.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:07 …

2018/09/13/0501.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:07 …

2018/09/13/0401.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 256. samt både efterårets og september måneds trettende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:07 …

2018/09/13/0301.jpg

… da Lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.