Dagsarkiv: fredag, 24. august 2018, 6:30

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… årets 236., sommerens 85. og august måneds 24. af slagsen over Astersvej druknede, da de altid meget gavmilde vejrguder først på morgenen åbnede for himlens meget store sluser og de endnu ikke har fundet ud af lukke for dem igen.

Lidt mindre flytterod … Del 15


Hverdagen, Ænder.

I går nåede min Skat ved hjælp af den konverteringssoftware, han selv har skrevet, at overføre de 716 indlæg fra august 2016, jeg havde nået at skrive på den oprindelige udgave af min blog, før den for alvor blev syg, og jeg nåede at gennemlæse dem samt rette diverse små skønhedsfejl i dem.

Ved I godt …


Hverdagen.

… at det er den 24. august 2018 i dag samt at det betyder, der så er lige præcist fire måneder altså 122 dage til juleaften samt til vi må åben årets julegaver ?

Sankt Bertels dag


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bertels dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Dagens helgen hed oprindeligt Bartholomæus, men det var alt for svært at sige her i Norden og derfor blev det lidt efter lidt ændret til Bertel eller Bertil.

Man ved ikke ret meget om Sankt Bertel ud over, at han var en af Jesus tolv disciple samt at han muligvis var den af Jesus tolv disciple, der bragte kristendommen til Indien, hvor han fik en virkeligt grum død, for han blev flået levende af nogle hedenske bødler. Det er derfor, at hans helgensymbol er en kniv samt muligvis derfor han er skytshelgen for garverne.

Selvfølgelig findes der forskellige former for varsler i forbindelse med Sankt Bertels dag, for eksempel siges det, at det ofte blæser på Sankt Bertels dag lige som efterårets første storm plejer at rase omkring Sankt Bertels dag. Derfor plejer man også at sige: “At det korn, der ikke er høstet til Sankt Bertels dag, kan man lige så godt lade stå, for stormen ryster alligevel kernerne af” samt “At Sankt Bertels dag bryder strå“.

I det gamle danske bondesamfund mente man for øvrigt, at det var allerbedst, hvis stormen startede tidligt på dagen, for så ville den ikke blive så voldsom, lige som det var en helt almindelig opfattelse, at storkene ville flyve sydpå ved Sankt Bertels dag.

I det gamle danske bondesamfund sørgerede husmoderen for, at den portion smør, hun kærnede på Sankt Bertels dag, blev gemt i en særlig krukke, da denne portion smør blev anset for at være lægende og derfor blev den brugt til salve i løbet det kommende efterår samt den efterfølgende vinter, og lige som man ikke måtte bruge lys indendørs efter Vor Frue dag – Marias Bebudelse dag, så måtte man heller ikke begynde at bruge lys indendørs før efter Sankt Bertels dag.

En lun samt våd morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 17,1 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 17,2 grader, så mon ikke at vi er så heldige igen i dag, at den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med tre meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en kedelig, kølig, solfattig samt også våd sommerdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2018s 236. dag samt 34. fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets 34. hele weekend.