Dagsarkiv: onsdag, 22. august 2018, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 34. onsdag og dermed også den attende hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han ti kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en lidt dum onsdag, for jeg har igen i dag “hygget” mig med et lettere migræneanfald, så jeg har kun nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 37 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Da vi begge to var trætte og egentlig ikke havde lyst til at deltage i aftens byvandring, endte det med, at vi også i denne uge droppede den.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:01 …

2018/08/22/1001.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens tredje solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:01 …

2018/08/22/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Aften menu …


Hverdagen, Mad.

2018/08/22/0601.jpg

… luksus udgaven af rispande ala Peter ( 150 gram bacon, der er klippet i tern og 300 gram hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 24,4 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret onsdagstur på ti kilometer og jeg “hygger” mig igen med migræne.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i aften klokken 19:00, der er mulighed for at deltage i den næstesidste af sommerens tretten meget forskellige aftenbyvandringer i Roskilde. Det er gratis at deltage og i år er det Lotte Fang, Gorm Bruun Hansen, Kaj V. Hansen, Henning Lektonen og Jacob Zeuner, der vil skiftes til at være fortæller samt guid på byvandringerne.

Aftens mødested er Gråbrødre Skoles trappe i skolegården ved dens indgang fra Grønnegade, hvorfra Kaj V. Hansen, der bliver assisteret af skoleleder Thorsten Dyngby, vil tage deltagerne med på et besøg i skolens bygning.

Kaj V. Hansen vil fortælle om Gråbrødre Skoles bygning lige fra den blev bygget i 1930 for at huse Roskilde nye Kommunale Realskole samt frem til i dag og Thorsten Dyngby vil fortælle om dens nuværende funktion som international skole.