Dagsarkiv: lørdag, 18. august 2018, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 33. lørdag og dermed også den femte fridag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Det meste af dagen er blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktiske opgaver, for ingen af os har følt sig på toppen i dag.

Vi nåede ud dog at tage os sammen til at løbe, for første løb mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb otte kilometer og jeg løb 300 meter samt gå en hyggelig tur via Musicon over til Aldi, hvor vi blandt andet købte en to-i-en-and, før vi gik hjemad via Musicon og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Min Skat har blandt andet nået at komme lidt videre med den ene af de tre store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 22 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, tømme vores postkasse og gennemgå dens indhold, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at vi begge to har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Ugens sjette solnedgang …


Hverdagen.

… årets 230., sommerens 79. og august måneds attende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et tæt trist gråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2018/08/18/0801.jpg

… kogte bulgur ( de ligger i bunden ), kylling i karry ala Peter med fint snittet løg og rød peberfrugt, der er pyntet med en håndfuld rosiner, samt nogle skiver rugbrød.

Hvad betyder dette ?


Hverdagen.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Aldi, købte vi en pakke bulgur …

2018/08/18/0701.jpg

… hvorpå der står følgende …

2018/08/18/0702.jpg

… altså “Niveauet i posen er teknisk betinget” og jeg er ikke helt sikker på, hvad der menes med det.

😉

Måske skulle man have ofret pengene til en rigtigt oversætter i stedet for at bruge Google Translate.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Da min Skat og jeg handlede ind hos Aldi på Søndre Ringvej, lod vi os friste til at købe denne gule velour to-i-en-and …

2018/08/18/0601.jpg

… der var sat ned fra 69,00 kroner til 45,00 kroner.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 19,1 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret lørdagstur på otte kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2018/08/18/0401.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå næsten hel skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 17,6 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, sidder min elskede Skat foran sin computer, hænger dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen og jeg er i gang med at udvælge, pakke samt klippe nogle af billederne til indeværende uges frygtelig mange manglende blogindlæg.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens sjette solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:23 …

2018/08/18/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.