Dagsarkiv: torsdag, 9. august 2018, 23:15

Lige præcist nu …


Hverdagen.

… kører Thor med meget høj hastighed hen over himlen over vores lille område af Roskilde i sin vogn, der bliver trukket af hans to ret så specielle gedebukke, der hedder Tandgnost og Tandgrisner. De kan for øvrigt løbe så stærkt, at deres klove slår gnister som lyn og vognens rumlen lyder som torden samtidigt med Thor meget lystig svinger sin hammer, der hedder Mjølner.

Eller skrevet på en hel anden måde …
… lige nu lyner og tordner det med en sådant styrke, at en hvilken som helst af landets mange udendørs festivaller er langt mere end grønne af misundelse over styrken i det flotte lyd- og lysshow, det giver, samtidigt med ingen af dem næppe er misundelig over den enorme mænge vand, det desværre også giver.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 221., sommerens 70. og august måneds niende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af aftenen samt hele natten.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 32. torsdag og dermed også den niende hverdag efter vores 23 dage lange skønne samt alt for korte sommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, skyer er ved at samle sig på himlen over os, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 2.000 meter, hvorefter min Skat løb otte kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 93 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Netto på Holbækvej og Aldi på Søndre Ringvej, gå hjemad via Musicon, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen, Mad.

2018/08/09/1101.jpg

… kote babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, en stegt paneret skinkeschnitzel, der er pyntet med lidt friskpresset citronsaft, samt nogle skiver rugbrød.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:01 …

2018/08/09/0901.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den nedgående sol over Køgevej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 20:01 …

2018/08/09/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor Solen skinner fra en høj klar blå delvis skyfri himmel, udendørstemperaturen er plus 25,4 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin reduceret torsdagstur på otte kilometer og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2018/08/09/0501.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat.