Den ottende af et kalenderårs tolv måneder er august, der også er den femte af et kalenderårs tolv måneder, der har 31 dage samt den tredje og allersidste af de tre sommermåneder.
August måned er opkaldt efter den romerske kejser Augustus, der blev født den 23. september i år 63 før vores tidsregningen samt døde den 19. august i år 14 efter vores tidsregning. Kort efter hans mors død blev han adopteret af kejser Julius Cæsar, der var hans mors onkel, og da han døde, blev Augustus udnævnt til kejser.
Før august måned blev opkaldt efter kejser Augustus, kaldte romerne den for sextilis, der betyder den sjette, hvilket skyldes, at i det gamle Rom var august måned årets sjette måned, men allerede i år 153 før vores tidsregning, da romerne gjorde januar til årets allerførste måned, blev august måned, der jo indtil da havde været årets sjette måned, gjort til årets ottende af slagsen.
Før måneden blev opkaldt efter kejser Augustus havde den kun 30 dage, men da juli måned, der er opkaldt efter kejser Julius Cæsar, havde 31 dage, besluttede det romerske senat at flytte en dag fra februar måned til august måned, sådant at begge måneder fik lige mange dage og ingen af dem dermed var ringere end den anden.
I Danmark har august måned været et kalenderårs ottende måned siden starten af det 14. århundrede, men i mange af de omkringliggende lande begyndte et kalenderår med marts måned til langt ind i det 17. århundrede samt nogle steder det 18. århundrede og dermed kan ældre årstalsangivelse afvige med et år.
August måneds gamle danske navn er høstmåned og det skyldes, at det er i løbet af august måned, årets høst skal i hus, det dejrer sig især om de to vigtige kornsorte byg og rug samt ærterne. I det gamle danske bondesamfund betød høsten af disse tre afgrøder mad i det kommende år eller hvis høsten slog fejl sult og bitter nød. Det er altså i løbet af august måned, det vil vise sig, om alle varslerne om en dårlig eller en god høst samt om dårligt og godt høstvejr holder stik.
På grund af det meget store høstarbejde var august måned i det gamle danske bondesamfund en yderst slidsom samt travlt måned at komme igennem, men på trods af det eller måske lige akkurat derfor søgerede man for at putte masser af fest samt munter sang og snak ind i dagens program. For eksempel så sørgede husholdningens madmor ofte for at gøre lidt ekstra ud af forplejningen af de arbejdende.
I det gamle danske bondesamfund kappedes alle byens gårde om, at blive den gård, hvor man først havde overstået høsten og der var knyttet mange forskellige skikke til årets allersidst bundet neg.
I Jylland var det meget vigtigt ikke at blive den pige, der kom til at binde høstens allersidste neg, der blev kaldt Høstkællingen, da det dermed blev hendes dansepartner til årets høstgilde, og på øerne blev årets allersidste neg formet til en halmdukke, der blev kaldt Gammelmand, hvorefter det ledsaget af dans, musik og sang blev kørt hjem på det allersidste høstles, vel hjemme på gården blev det så hjulpet af vognen så den gamle mand ikke kom til at lide overlast.
Rigtigt mange steder i landet var det også brug samt stik, at årets allersidst bundet neg blev gemt til juleaften, hvor det blev sat ud til fuglene.
Ligesom der i det gamle danske bondesamfund var mange stikke forbundet med årets allersidst bundet neg, havde det også stor betydning, hvem der satte årets allerførst bundet neg ind i laden. Var det for eksempel husholdningens madmor, troede man, at der i det kommende års tid ville blive født flest hundyr på gråden, var det derimod husbonden selv, troede man, at der ville blive født flest handyr på gården i det kommende års tid.
Når man så var kommet så langt med høsten, at man skulle til at puttet kornet ind i laden, kastede man det allersidst bundet neg hen i en krog med ordene: “Der mus, har du dit, lad så mig beholde mit”.
I det gamle danske bondesamfund var det mange steder en fast stik, at hvis der under høstningen kom en fremmede ud i marken, så stillede alle høstfolkene sig op på en lang række, hvorefter de hængte deres hue på deres les knage og forkalen slog tre slag med sin strygespån på sin les blad, hvorefter alle strøg deres le, og for denne flotte opvisning måtte den fremmede så betale en flaske brændevin.
I det gamle danske bondesamfund var det i løbet af august måned også tid til at høste årets hamp- samt hørplanter, hvis fiber skulle bruges til klæder, og selv om årets havre endnu ikke var høstmodne, så mente man, det det var klogt at strø sand i havremarkerne, da det ville få musene til at flygte og de dermed ikke ville spise af den høstmodne afgrøde.
Lige så snart man var færdigt med at høste en mark, satte man kreaturer ud på den, så de kunne spise sig mætte i de efterladte stubbe samt ukrudtet.
Dertil kommer, at man i det gamle danske bondesamfund så hen til det dejlige gilde, der skulle afholdes, når alle landsbyen gårde havde fået årets høst i hus.
I haverne er løg samt rønnebær klar til at blive høstet og bistaderne skal tømmes for honning, der blandt andet kan bruges til at fremstille mjød, der kan bruges til efterårets og vinterens fester. Det er også i løbet af august måned, man skal i gang med at pløje de marker, der næste år skal tilsås med byg.
Da man er meget afhængigt af vejret under årets høst, så handler mange af august måneds varsler om regn samt om vejret i det efterfølgende efterår og den efterfølgende vinter, man brugte derfor dette lille huskevers …
Giver august for meget vådt,
bliver septembervejret godt.
Er august den første uge hed,
så varer vinteren længe ved
Endvidere så skal der allerhelst ikke tordne alt for meget i løbet af august måned, for hvis det gør det, så bliver både dyr og mennesker lettere syge i den kommende tid.
