Månedsarkiv: februar 2018

Ugens femte solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned sekstende, indeværende års 47. og vinterens 78. samt trettende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:07 …

2018/02/16/0301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:06 …

2018/02/16/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens femte solopgang …


Hverdagen.

… februar måned sekstende, indeværende års 47. og vinterens 78. samt trettende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:06 …

2018/02/16/0101.jpg

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

Vinterferie …


Hverdagen.

… får min Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, og havde vi haft mulighed for at holde vinterferie i år, havde vi under inden som helst omstændigheder lagt den i uge 8, der jo er skolernes vinterferie. Jeg ved så godt, at der er mange af landets skoler, der holder vinterferie i denne uge, men i Roskilde holder vi altså fast ved uge 8.

For i dag, når stort set alle byens skolesøgende lige fra de små i børnehavekassen til de store på det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets vinterferie, og for rigtigt mange vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.

Allerede fra i eftermiddag af står diverse former for handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde vinterferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.

På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange vinterferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig halvt ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.

Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.

Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft.

En kold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,7 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 0,9 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, hvilket ikke burde være helt urealistisk i midten af februar måned.

Vinden har i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fem meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også våd vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2018s 47. dag, 34. arbejdsdag samt syvende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets syvende hele weekend samt kun 26 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.

Så er …


Hverdagen.

… vores altid meget effektive varmemester lige kørte ude af garagen med kæmpekosten og den helt store saltbøsse, hvilket vil sige, at han har monteret den roterende kost foran ejendommens traktor og den med top fyldte saltspredere bagpå den, hvorefter han begyndte morgens første køretur i vores bebyggelse, så alle dem, der skal ud af hoveddøren i løbet af morgenen, ikke komme til at falde på de frost- og sneglatte gangarealer.

min elskede Skat kommer ikke til at skulle grave sig vej fra vores opgangs dør til vores garage, når han om lidt under en halv times tid skal køre hjemmefra, så han kan møde på sit arbejde til normaltid.