Månedsarkiv: februar 2018

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor Solen så småt er begyndt at så op, udendørstemperaturen er minus 1,0 grader og vinder blæser med 4 meter i sekundet her i mit lille område af Roskilde, knogler min elskede Skat på sit arbejde og Piv

2018/02/22/0101.jpg

… hjælper mig med at skrive de sidste nye maxier ind i en database, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen samtidig med han brokker sig højlydt over, at det ikke er rapmusik.

Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp


Hverdagen.

For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp og dagen er officiel mindedag for apostlen samt paven Peter, der ifølge legenden den 22. februar omkring år 62 blev udnævnt som biskop i Antiochia. Da han jo dermed satte sig i bispestolen, bliver dagen derfor kaldt Peters Stol, men nogle steder bliver den kaldt for Peters Kat.

Sankt Peter har for øvrigt en helgendag mere i løbet af et kalender år nemlig Peters fængsels, der falder den 1. august.

Sankt Peter blev ifølge legende født i Betsaida i Galilæa nogenlunde samtidigt som Jesus blev født i Betlehem. Sankt Peters far hed Jonas og hans bror, der hed Andres, har sin egne helgendag den 30. november.

Sankt Peters helgensymbol er en nøgle, da Jesus jo som bekendt overgav himlens nøgle til ham.

Der fortælles flere legender om Sankt Peter, der blev en folkekær apostel, discipel samt helgen, blandt andet om, hvordan han efter sin tid som biskop i Betsaida i Galilæa kom til Rom, hvor han blev romerrigets allerførst biskop samt at alle paver lige siden den dag har regnet sig selv for at være hans efterfølger i embedet som kirkeleder.

De steder rundt omkring i verden, hvor man stadigvæk fejrer Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, har festen udviklet sig til en ren taksigelsesfest for den kirkelig enhed og på den måde altså også den måde, hvorpå den romerske biskop altså paven løser sine opgaver samt kirkens apostolske fundament, men allerede før man indførste Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp blev der i Rom afholdt en fest i tidsrummet fra og med den 13. februar samt til og med dem 22. februar til minde om alle de døde. Efter otte dage med sørgende over den afdøde mødtes alle vedkommens slægtninge på den niende dag til et fælles afsluttede måltid, hvor der skulle være sat en tom stol frem ved bordet til den afdøde.

I det gamle danske bondesamfund var Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp en af årets helt store vejrvarselsdage og mange mener den dag i dag, at foråret indvarsels den 22. februar, for på den dag kaster Sankt Peter den store varme sten i vandet, hvilket betyder, at nu vil det tø lige så meget nedefra som det eventuelt vil fryse oppefra samt at stenbiderne denne dag slipper sit greb i stenene og dermed igen kan spises fra i dag af, men hvis Sankt Peter har skæg ( læs istapper ), så vil frosten vare ved i nogen tid mere.

I et gammelt nordisk udsagn hedder det sig, at for Peters Kat løfter vinteren sin hat, samt at hvis frosten er borte og fuglene vælger deres mage, så vil Sankt Peter os våren inddrage.

I det gamle danske bondesamfund mente man også, at det vil blive et rigtigt godt høstår, hvis mulden på Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp nu er så optøet, at man kan stikke en kæp i jorden, ligesom de også mente, at der på denne dag helst skal stå så meget vand i plovfugerne, at en hest kan drikke af det.

Der er for øvrigt endnu en god grund til at se lidt nærmere på vejret i dag, for i det gamle danske bondesamfund mente man, at sådant som vejret er på Sankt Peter altså Sankt Peters dag – Peters stol – Pers varmestens dag – Pers kæp, sådant vil det uden tvivl blive de efterfølgende fyrre dag.

En hvid samt iskold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 0,2 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 0,2 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fire meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også snerig og våd vinterdag.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Tynd råhvid hæklet karklud


Hverdagen.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 51. råhvide karklud …

2018/02/21/0501.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets ottende onsdag samt dermed også den 37. hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, sneen daler stille, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb vi første mine 2.000 meter hvorefter min Skat løb syv kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse e-mails, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfulde altså 11 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Spar og Netto, hvor jeg blandt andet købte en bog, på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Det sner …


Hverdagen.

… og desværre er det med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, fordi udendørstemperaturen er lige omkring frysepunktet, ser ud til at blive liggende.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/02/21/0401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt oksesteak samt nogle skiver rugbrød.

Ugens tredje solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned 21., indeværende års 52. og vinterens 83. samt ottende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.