Dagsarkiv: fredag, 23. februar 2018, 6:00

Det er bare så hyggeligt


Hverdagen.

Selv om det stadigvæk er næsten helt mørkt udenfor, så kan jeg lige nu og for kun anden gang i år hører en glad lille solsorte, der meget ihærdigt øver sig i at slå de allermest finurlige triller, hvilket jeg nyder at lægge ører til, for jeg synes, det er så hyggeligt at lytte til hans fine morgensang.

Det er så endnu et lille bitte nogenlunde helt sikkert tegn på, at selv om udendørstemperaturen her i mit lille område af Roskilde lige nu er minus 5,0 grader og vinden blæser med kun en meter i sekundet, så er det noget så frygtelige længe ventede forår altså små meget småt samt meget langsomt ved at være på vej til vores breddegrader.

En grå samt iskold morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 4,0 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 4,2 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden blæser forsat med kun en meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kedelig, kold, solfattig samt måske også snerig og våd vinterdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2018s 54. dag, 39. arbejdsdag samt ottende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets ottende hele weekend samt kun 21 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.