Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 46. råhvide karklud …

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Årets syvende fredag samt dermed også den 34. hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne fredag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale fredagstræning, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, besvare og skrive diverse små e-mails, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 22 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Lidl, Lop It og Netto på Københavnsvej samt Rema 1000 i Ro´s Have, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Fætter BR og Føtex, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tømme vores postkasse og sortere i dens indhold, putte diverse former for lokalaviser og reklamer i den relevante container, handle ind hos Fakta i Østervangs Centret, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, tale i mobiltelefon med Heidi i cirka halvanden times tid og med Wivi i cirka et kvarters tid, vande alle planterne på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… kogte gulerødder, kogte kartofler, en godt krydderet stegt svinekotelet samt nogle skiver rugbrød.

… for traditionen tro, så igen i denne uge nu hvor vi endeligt langt om længe er nået til det tidspunkt sidste på eftermiddagen / først på aftenen fredag, hvor min Skat og jeg har taget hul på denne uges noget så frygteligt efterlyste weekend, så er vi begge to igen så trætte, at ingen af os egenligt har hverken fysisk eller psykisk overskud til at gøre noget eller været noget for hinanden.

… februar måned sekstende, indeværende års 47. og vinterens 78. samt trettende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt rejer.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:07 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens femte solopgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:06 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… februar måned sekstende, indeværende års 47. og vinterens 78. samt trettende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 8:06 …

… da Mini Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via badeværelsets åbne vindue.

… får min Skat og jeg desværre heller ikke mulighed for at holde i år, og havde vi haft mulighed for at holde vinterferie i år, havde vi under inden som helst omstændigheder lagt den i uge 8, der jo er skolernes vinterferie. Jeg ved så godt, at der er mange af landets skoler, der holder vinterferie i denne uge, men i Roskilde holder vi altså fast ved uge 8.

For i dag, når stort set alle byens skolesøgende lige fra de små i børnehavekassen til de store på det afsluttende år på universitet forlader deres uddannelsessted, tager de hul på årets vinterferie, og for rigtigt mange vedkommen har også deres forældre samt bedsteforældre sørget for at tage ferie i hele eller en del af næste uge. Så det er altså ikke helt uden grund, at dagen i dagen bliver kaldt for en af årets helt store udrejsedage med rigtigt meget trafik på stort set alle veje.

Allerede fra i eftermiddag af står diverse former for handelsstandsforeninger, indkøbscentrer, museer, seværdigheder, varehuse med meget mere klar med et sandt overflødighedshorn af diverse forskellige former for særarrangementer samt underholdning, så alle de mange, der er mere eller mindre tvunget til at holde vinterferie i den kommende uges tid, kan benytte sig af.

På en måde er det jo rigtigt godt, at der er nogen, der hellere end gerne vil sørger for, at de rigtigt mange vinterferieholdende ikke kommer til at få mulighed for at kede sig i den kommende uges tid, men på den anden side så finder jeg det også ret så skæmmende, at folk både børn så vel som vokse i dag ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at beskæftige sig selv. At de meget kort skrevet er ved at kede sig halvt ihjel eller de som minimum er ved at kede deres bagdel i laser, hvis de ikke lige har en eller anden form for beskæftigelsesvejleder i den ene hånd samt en eller anden form for støttepædagog i den anden hånd.

Måske skyldes min yderst nedladende holdning over for alle dem, der simpelthen bare ikke kan eller vil beskæftige sig selv, at jeg er vokset op med en mor, der jo i hvert fald ifølge hende selv, var det eneste normalt begavet menneske, der nogen siden har levet på denne jordklode og som for øvrigt var omgivet af en flok lallende tåber uden hjerner, der simpelthen bare ikke var i stand til at underholder sig selv i meget mere end maximalt fem sekunder ad gangen, før hun igen skulle bekræftes, beundres samt underholdes.

Rent faktisk var det så slemt, at jeg aldrig nogensinde kunne få lov til at gå på toilettet, uden min mor skulle med, og jeg skulle også altid med hende på toilettet, så jeg kunne underholde hende, imens hun forrettede sit nødtørft.