For atten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Hvidetirsdag – Den Store Pandekagedag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
… eller retter jeg skrev en artikel om Hvidetirsdag, for Den Store Pandekagedag var endnu ikke blevet indført i Danmark og det tillod jeg mig at undre mig over. Jeg er dog ikke så naiv, at jeg tror, at det var min lille artikel i et meget lille beboerblad, der var årsagen til, at Den Store Pandekagedag blev indført i Danmark seks år senere i 2006.
Tidligere når de kristne fastede i fyre dage fra og med Askeonsdag samt til og med Påskedag, måtte de ikke spise søde sager samt hvedemel, mælk og æg. Derfor skulle de sørger for at spise disse råvarer, før fasten satte ind og derfor blev de brugt til at bage pandekager, der blev spist dagen før, man officielt begyndte på den fyrre dage lange faste. Da både hvedemel, mælk, sukker og æg er hvidt, blev dagen før Askeonsdag derfor tidligere kaldt for Hvidetirsdag.
Oprindeligt spiste man dog ikke pandekager på Hvidetirsdag, men derimod en form for æggesøbe, der var tilberedt af hvedemel, mælk, sukker, æggeblommer samt øl, og gerne sammen med hvedebrød. Nogle steder nøjes man dog med mælk med melboller, men udanset om man spise det ene eller det andet, så var maden jo stadigvæk hvid.
I den forbindelse er det meget vigtigt at huske på, at alle former for hvidt brød altså brød tilberedt af hvedemel til langt op i 1900-tallet var fint brød, man langt fra havde råd til at spise i det daglige, og derfor spiste man kun den slags til ganske særlige begivenheder.
Dertil kommer, at sukker også var meget dyrt og at man kun meget sjældent havde tilgang til friske æg om vinteren, så der var i den grad tale om en fornem ret.
Det er ikke kun i Danmark samt i Norden, at vi fejrer Hvidetirsdag, for rent faktisk gør man det i større eller mindre omfang i hele den katolske samt kristne del af verden og mange steder med en helt speciel ret.
