Dagsarkiv: tirsdag, 13. februar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 43. råhvide karklud …

2018/02/13/0501.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets syvende tirsdag samt dermed også den 31. hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, skyerne prøver på at holde sig tætte, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning, da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 41 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Spar og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, pakke min Skats nye julepynt ned i en klar 35 liter Really Useful plastikboks samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

2018/02/13/0401.jpg

… rispande ala Peter ( 300 gram hakket kalve- og svinekød med maximalt 12% fedt, der er brunet på en stegepande sammen med 300 gram risblanding bestående af løg, majs, fintsnitte rød peberfrugt, ærter og ris ), der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skiver rugbrød.

Ugens anden solnedgang …


Hverdagen.

… februar måned trettende, indeværende års 44. og vinterens 75. samt sekstende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt resten af eftermiddagen, hele aftenen samt hele natten.

Farvel til Julen 2017


Hverdagen.

Så fik jeg lige taget mig så meget sammen, at jeg fik pakket alt min Skats nye julepynt altså alt det, der var i hans fødselsdags-, jule- og kalendergaver sidste år, ned i en klar 35 liter Really Useful plastikboks …

2018/02/13/0201.jpg

… så nu er den klar til at blive kørt ude til Shurgard, men det når vi nok tidligst i løbet af den kommende weekend.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… februar måned trettende, indeværende års 44. og vinterens 75. samt sekstende sidste af slagsen over Holbækmotorvejen forsvandt bag et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

En lille meget utålmodig størrelse


Hverdagen, Ænder.

Jeg er desværre stadigvæk frygtelig langt bagud med hensyn til at ajourføre min blog, der jo også fundere som min dagbog, fotoalbum, huskeblok med meget mere, og det fremmede jo ikke lige frem muligheden for at komme ajour, at vores webhotel lukkede for adgangen til den i en uges tid og at den kørte meget dårligt samt ustabilt de første to måneder efter adgangen til den blev genåbnet.

Dertil kommer, at der har været så frygtelige mange meget forskellige praktisk opgaver vedrørende Poul samt hans nuværende bolig- og helbredsmæssige situation, der har krævet og desværre forsat kræver min fulde opmærksomhed, at jeg har manglet samt desværre forsat stadigvæk mangler både fysisk, psykisk og især tidsmæssige overskud til at blogge.

Jeg har sat mig for, at jeg skal væres lidt mere ajour med at skrive i hvert fald de helt små hverdagsindlæg og den slags indlæg er der sørme også frygtelige mange af, for bare fra 2015 år mangler jeg lidt over 500 af dem, fra forrige år lidt under 600 af dem, fra sidste år cirka 900 af dem og fra indeværende år cirka 30 af dem på min egen blog, før jeg begynder at ajourføre Pivs blog, der fylder tre år og otte måneder i dag, da den blev oprettet den 13. juni 2014.

Så nu er den meget mildt skrevet yderst utålmodige lille størrelse selv begyndt at skrive eller rettere skrevet Piv har lige endnu en gang fundet ud af, at det slet ikke er bare tilnærmelsesvis halvt så nemt at skrive på en computer, som han regnede med, at det var. For han er alt for let til, at han kan trykke på tastaturets knapper …

2018/02/13/0101.jpg

… når han kan holde øje med tastaturet, kan han ikke se, hvad der sker på skærmen, og musen vil slet ikke det samme som han vil, for den kører bare rundt med ham, ganske som den har lyst til, så Piv bliver desværre nok alligevel nødt til at vente på, der er en, der får tid til at skrive for ham, hvilket jeg også hellere end gerne vil gøre, vi har nemlig mange rigtigt mange blogindlæg på vores to-do-liste.

For det er nemlig meget langt fra nemt, at være en meget lille bitte and i en mega monster stor verden.

Manglende udendørstemperatur


Hverdagen.

Lige nu har vi slet ingen udendørstemperatur her i vores lille område af Roskilde eller rettere skrevet på nuværende tidspunkt af morgenen er der lige præcist nul grader udenfor og det er jo hverken plus eller minus, for rent faktisk er nul jo slet ingenting.

Så er …


Hverdagen.

… vores altid meget effektive varmemester lige kørte ude af garagen med den helt store saltbøsse, hvilket vil sige, at han har monteret den med top fyldte saltspredere bagpå traktoren, hvorefter han begyndte morgens første køretur i vores bebyggelse, så alle dem, der skal ud af hoveddøren i løbet af morgenen, ikke komme til at falde på de frost- og isglatte gangarealer.