Dagsarkiv: torsdag, 8. februar 2018, 21:45

Tynd råhvid hæklet karklud


Håndarbejde.

Imens min Skat så et eller andet på fjernsynet, nåede jeg at hækle de sidste rækker, hæfte de to ender, hækle de tre afsluttende rækker fastmasker hele vejen rundt om samt hæfte de to medfølgende ender på den 38. råhvide karklud …

2018/02/08/2001.jpg

… til os selv, for det er ikke kun Poul, der gerne vil have små tynde kar- og vaskeklude, der er nemme at vride, det vil jeg nemlig også.

Der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, hvis man ellers kan tale om design, for jeg har bare slået 40 luftmasker op samt hæklet 25 rækker med stangmasker, og jeg har kun brugt tyve gram råhvidt Garn ( 100% bomuld ) fra Flying Tiger Copenhagen samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets sjette torsdag samt dermed også den 28. hverdag efter vores ti dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag afspadserede min Skat 7:30 timer og derfor startede vi dagen med at sove længe, hvilket vil sige, at vi stod op klokken 5:55. Hele morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små huselige og praktiske opgaver.

Da vi havde samlet alt det, vi skulle have med ind til Poul, hentede min Skat vores lille bil, hvorefter vi hjalpes ad med at fylde den, før vi kørte hjemmefra ved 9:00 tiden.

Første stop blev DFA Service, hvor vi afleverede Lille Nikon, der aldrig har duet optimalt, så vi kan nå at få det repareret, imens garantien stadigvæk gælder, derefter kørte vi til Kaiser Sport, hvor min Skat købte et par løbesko, før vi kørte til Poul, hvor min Skat fik sat to nye lysarmaturer op i køkkenet og en røgalarm op i soveværelset samt samlet en standerlampe for ham, før min Skat og jeg handlede ind hos Føtex i Herlev Bymidte Butikscenter, Patrick´s Bake Shop på Herlev Torv samt Rema 1000 på Bangs Torv.

Da jeg havde hjulpet Poul med at putte alle hans varer fra Føtex, Patrick´s Bake Shop og Rema 1000 helt rigtigt på plads, rydde op i hans fryser, køleskab og køkkenskab med medvarer, putte dagrenovation, glas, metal, pap, papir og plastik i de relevante containere for ham samt tømte hans postkasse, handlede jeg ind hos Fakta på Herlev Torv for både Poul og os selv, da jeg blandt andet købte et puslespil.

Da jeg havde hjulpet Poul med at putte hans varer fra Fakta helt rigtigt på plads, hjalpes min Skat og jeg med at putte emballagen fra lysarmaturerne, røgalarmen samt standerlampen i de relevante container, før vi kørte hjem.

På hjemvejen nåede jeg at spise min medbragte madpakke, før vi handlede ind hos Ikea, Stof & Stil, hvor jeg foretog årets nittende ups, samt Lidl og Netto på Københavnsvej og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med tømme vores lille bi samt putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme et lille bitte stykke videre med den ene af de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglede blogindlæg, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vaske og stryge en maskinfuld altså 57 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

… en købt fuldkornsmegaburgerbolle …

2018/02/08/1901.jpg

… der er fyldt med stegt bacon, en burger af 200 gram hakket oksekød med maximalt 10% fedt, der er smagt til med peber og salt, samt skiver af rød peberfrugt, rødløg, skoleagurk og tomat, der er pyntet med lidt ketchup …

2018/02/08/1902.jpg

… meget nemmere kan det nok ikke gøres heller ikke med hensyn til størrelsen på den efterfølgende opvask.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:00 …

2018/02/08/1701.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allersidste solstråler over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens mørkning over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 17:00 …

2018/02/08/1601.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt mere med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:43 …

2018/02/08/1301.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde solnedgang over Holbækmotorvejen, legede jeg lidt med Mini Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Holbækmotorvejen klokken lige præcist 16:42 …

2018/02/08/1201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens lukkede vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.