Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 30. onsdag og dermed også den nittende samt femte sidste dag i vores 23 dage lange sommerferie er allerede ved at være nået til vejs ende, Solen er ved at gå ned, regnen falder stille, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag blev vi begge to liggende i vores lun seng til 6:00 tiden, hvorefter vi brugte resten af morgen på en god kombination af hygge skal klaring af diverse små praktiske opgaver, blandt andet nåede min Skat at skære de stykke spiralrør, der skulle bruges til vores nye emhættes nye udluftning, før vi kørte hjemmefra ved 8:30 tiden.

Vi startede med at købe en kasserolle, en gryde og en lille stegepande hos Føtex i Roskilde Stations Center, før vi kørte til Harald Nyborg, hvor vi købte de sidste af de materialer, der skulle bruges til vores nye emhættes nye udluftning.

Da vi kom hjem, gik min Skat i gang med at afmontere emhættens eksisterede udluftning samt montere den nye af slagsen og jeg gik i seng, da jeg igen hyggede mig med migræne.

Det endte med, at jeg sov i næsten tre timer og da jeg vågnede, var jeg så frisk, at jeg kunne assistere min Skat, imens han tilpassede de tre nye hylder til skabet med emhætten.

Dertil kommer, at min Skat blandt andet har nået at komme lidt videre med den ene af de to igangværende store oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 36 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, vande alle årets plantepusser ud på altanen samt alle potteplanterne i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad, da vi ikke nåede at få frokost i dag.

Da vi begge to var trætte og egentlig ikke havde lyst til at deltage i aftens byvandring, endte det med, at vi også i denne uge droppede den.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det mindste af de to igangværende projekter.