Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 22. søndag og dermed også den fjerde samt allersidste dag i vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Første halvdel af morgenen blev brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktisk opgaver, derefter støvsugede min Skat hele vores lille lejlighed inklusiv altanen og jeg hængte dagens første maskinfuld nyvasket tøj til tørre på det lille vingeløse tørrestativ ude på altanen samt skiftede sengetøj.

Derefter gik vi en skøn tur, der blandt andet bragte os via Ladegårdsstien til H. H. Kochsvej, samt rundt om Roskilde Havn og Sankt Jørgensbjerg.

Bagefter kørte vi en bilfuld ud til Shurgard og på hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Københavnsvej samt Jysk i Ro´s Have og da vi kom hjem, hjalpes vi ad med at putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, før vi tog frokost.

Dertil kommer, at vi har nået at se dagens Formel 1 løb inklusiv både op- og nedtakten til det. Min Skat har blandt andet nået at komme et lille bitte stykke videre med de to store igangværende oprydningsopgaver og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 29 stykke tøj, hvilket blandt andet var et lagn i dobbelt størrelse, to dynebetræk og to pudebetræk, der bagefter kom på plads på den øverst midterst hylde i mit klædeskab, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, klare opvingningen af tyve nøgler garn, vande alle potteplanterne på altanen, i lejligheden og i opgangen samt nippe visne blade og blomster af dem samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.