Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets nittende tirsdag samt dermed også den sekstende hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er ved at gå ned, Månen er ved at stå op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, bagefter var han til sin helt normale tirsdagstræning og da han kom hjem, tog han frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits tirsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små blogindlæg, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, putte dagrenovation i den relevante container, handle ind hos Lidl, Lop It, hvor jeg blandt andet købte tre ænder, og Netto, hvor jeg blandt andet købte en rap vandkande, på Københavnsvej, gå en runde på Ro´s Torv samt handle ind hos Føtex og Søstrene Grenes, hvor jeg foretog årets 32. ups, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads, putte glas, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej samt Netto, hvor jeg blandt andet købte et puslespil, og Spar på Holbækvej, besøge min Skats tante og hendes datter samt nyde et krus the sammen med dem, handle ind hos Many i Skomagergade og hente det nye nummer af Gaffa på biblioteket, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.