Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende torsdag samt dermed også den 64. hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:30 timer og på hjemvejen kørte han rundt om Olivers Bakery altså bageren på Herlev Torv efter et sønderjyskrugbrød til mig. Da han kom hjem, løb han otte kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, blive færdigt med det igangværende hæklet projekt, skrive diverse små manglende blogindlæg, vaske og stryge en maskinfuld altså 49 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation og papir i de relevante containere, tale i mobiltelefon med Wivi i cirka ti minutter samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg starter op på det næste hæklet projekt.