Arkiver

Haltende bil


Hverdagen.

Normalt vil min Skat og jeg helst ikke bruge vores i forvejen alt for korte weekender på at handle ind, men i dag var vi blevet enige om, at vi ville gør det, så vi kunne få fyldt godt op med alle de tunge og uhandy ting, så jeg bliver fri for at skulle bære på dem.

Så imens min Skat var hos frisøren, nåede jeg blandt andet at skrive dagens huskeseddel og da min Skat kom hjem, gjorde vi os klar til dagens indkøbstur, der skulle bringe os til Spar og Netto på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej.

Vi nåede dog ikke længere væk fra vores garage end til vores opgangsdør, da vores lille bil begyndte at dykke på det højre forhjul og desværre viste det sig, at det ikke skyldes en punktering, men derimod at der er knækket et eller andet i dets ophæng, så min Skat kørte vores lille haltende bil tilbage til dens garage, hvorefter vi klarede dagens indkøb til fods.