Så har min Skat og jeg lige været rundt om postbutikken i Kvickly i Algade, hvor vi hentede sidste års julegave fra familien i USA …
… det viste sig, at den indeholdte en fotobog på 24 sider …
… med udvalgte billeder fra året, der for længst er gået.
Bonusinformation …
Da jeg på vej ned ad opgangens trappe i fredags var nået til første sal, mødte jeg brevpostbudet, der bar på en flad orange pakke og jeg tillod mig at spørge ham: "Er den til anden sal til venstre ?", hvortil han svarede: "Nej". Så da jeg kom hjem efter dagens kombineret gå- samt indkøbstur og fandt en seddel til afhentning af en forsendelse hos postbutikken i Kvickly i Algade i vores postkasse, troede jeg, at det var pakkepostbuedet, der ikke havde kunnet leverede en pakke til os, men det var det altså ikke, det var derimod brevpostbudet, der åbenbart har haft behov for at misbruge sin magt til at spilde min tid med at skulle rundt om postbutikken i Kvickly i Algade, hvor jeg skulle vente på, det blev min tur, samt derefter vente i næsten ti minutter på, at medarbejderen fandt min pakke.
Det er faktisk lige før, at jeg fristes til at tro, at brevpostbudet måske har følt en eller anden form for erotisk nydelse ved at misbruge sin magt og det er lige præcist oplevelser som denne, der gør, at jeg er alt andet end fan af Pest Nord og nej, jeg har ikke skrevet forkert, for jeg mener Pest Nord !!!