Arkiver

Snail Mail eller ?


Hverdagen.

Onsdag den 14. december 2016 sendte jeg årets julegaver til den amerikanske del af min Skats familie fra postbutikken i Kvickly i Algade, jeg sendte de to små julegaver til min svigermor i en hvid forret kurvet som A-post, hvilket kostede mig 50,00 kroner, og de to små julegaver til Zoë, den lille julegave til Todd samt den lille julegave til Kathy i en hvid forret kuvert som A-post, hvilket kostede mig 100,00 korner. Jeg fik for øvrigt at vide, at når de to breve blev sendt om A-post, så ville de være fremme hos modtagerne inden jul, da det højst ville tage fem hverdage for dem at nå frem.

Onsdag den 25. januar 2017 sendte jeg årets to små fødselsgaver til Zoë i en hvid forret kurvet som A-post, hvilket kostede mig 50,00 kroner. Jeg fik for øvrigt igen at vide, at når brevet blev sendt om A-post, så ville det være fremme hos modtageren om højst fem hverdage.

Min svigermor modtog brevet med sidste års to små julegaver i onsdags altså den 1. februar 2017, hvilket vil sige, at det har været undervejs i 48 dage, Kathy modtog brevet med Zoë to små fødselsdagsgaver i mandags, hvilket vil sige, at det har været undervejs i tolv dage og i forgårs modtog hun brevet med hendes, Todds og Zoës sammenlagt fire små julegaver fra sidste år, hvilket vil sige, at det har værets undervejs i 55 dage.

Nu ved jeg selvfølgelig ikke, hvordan de tre breve er kommet fra Roskilde i Danmark til Washington i USA, jeg mener, måske er de blevet fragte af en langsomtflyvende brevdue, men jeg føler mig lidt snydt, når jeg har betalt fuld A-post-porto for at være sikker på, at de to julebreve skal nå fem før juleaften 2016 og de så har været over halvanden måneds tid om at nå frem.