Dagsarkiv: mandag, 18. december 2017, 6:00

Lige nu …


Hverdagen, Ænder.

… hvor det stadigvæk er helt mørkt udenfor, skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 0,4 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, er min Skat ved at kører til sit arbejde og altid lidt for meget hjælpsomme Piv

2017/12/18/0201.jpg

… hjælper mig med at finde ud af, hvad min Skat og jeg i løbet af den sidste uges tid har brugt vores penge til, hvilket vil sige, at den lille meget utålmodige størrelse hele tiden bliver ved at at stå i vejen, så jeg ikke kan komme til bilagene, så jeg kan bogføre dem i et regneark.

En iskold morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde minus 0,5 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til minus 0,8 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere, for det er allerede langt mere end koldt nok.

Vinden er i løbet af den sidste lille times tid stilnet lidt af, så den nu blæser med tre meter i sekundet og et kedeligt mørkegråt nedbørstungt skydække ligger som en tung dyne over vores lille område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, solfattig samt våd vinterdag.

Nedtællingen er begyndt …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på fredag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores ti dage lange juleferie, hvilket vil sige, at vi holder juleferie fra og med på lørdag den 23. december 2017 samt til og med mandag den 1. januar 2018.

Det vil helt sikkert bliver dejligt med ikke mindre end ti sammenhængende fridage, og jeg behøver nok næppe at skrive, at vi begge to virkelige i den grader glæder os til årets kombineret jule- og nytårsferie.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets 50. hele weekend desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.