Dagsarkiv: lørdag, 8. juli 2017, 19:30

Aftens menu …


Hverdagen.

2017/07/08/0401.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skiver rugbrød.

Forkælelse


Hverdagen.

Min Skat synes, at vi skal forkælelse, for det er trods alt lørdag, så derfor nyder vi lige nu, hver sin lille portion chokoladeis …

2017/07/08/0301.jpg

… samtidigt med vi ser resten af kvalifikationen til søndagens Formel 1 løb.

Så er …


Hverdagen.

… vi sørme allerede nået til kvalifikation til årets niende Formel 1 løb, så siden klokken 13:30 har min Skat siddet foran fjernsynet, hvor han tradition tro selvfølgelig har selvskab af alle vores meget fartglade skildpadder, for ingen af dem vil jo gå glib af kvalifikationen inklusiv både op- og nedtakten til den til årets niende Formel 1 løb, der køres på Red Bull Ring i Østrige i morgen.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2017/07/08/0201.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør, sommersalat samt en cocktailtomat, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 17,4 grader og vinden blæser med seks meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min Skat sin helt normale lørdagstur, der er på 10,0 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice …

2017/07/08/0101.jpg

… samtidigt med jeg glæder mig over, at jeg lige har været i stand til at løbe 2.000 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 300 meter uden selvskab.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 16,4 grader og vinden blæser med fire meter i sekundet her i vores lille område af Roskilde, hænget dagens første samt eneste maskinfuld nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet ude på altanen, sidder min Skat foran sin computer og jeg er i gang med at skrive nogle af alle de frygteligt mange manglede blogindlæg fra indeværende uge.

Husk at …


Hverdagen.

… det er i morgen søndag den 9. juli 2017 klokken 10:00, at Løb For Livet inviterer til månedens udgave af det traditionsrige Folkeparkens Motionsløb.

Så kom og deltag samt løb en, to, tre, fire eller fem omgange i Folkeparken altså fra 1,7 kilometer til 8,5 kilometer ad den både meget afvekslende samt kuperet rute, da der løbes på en god blanding af asfalt, fliser, grus og græs.

Det koster kun en rund tier per snude at være med og hele fortjenesten ved salget af startsnummer går til indkøb af præmier, for der er en præmie til cirka hver femte deltager. Disse præmier er som reglen en lille æske chokolade eller en lille pose slik altså noget, der er blevet købt på tilbud til 10,00 eller 20,00 kroner per styk, men heller mange små præmier end et par tre store. Der ud over er der også nogle større præmier, der er sponsoreret af diverse lokale handlende samt virksomheder.

Sankt Kjelds dag


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Kjelds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er der rent faktisk lidt rod i navene, for i virkeligheden er det en helgen, der hedder Sankt Kilian, der har helgendag i dag, men her i Danmark er der det altså vores egen Sankt Kjeld, der har fået tildelt den 8. juli som helgendag også selv om det egentlige burde være den 11. juli, der er datoen for hans kanonisering, eller den 27. september, der er hans dødsdato.

For at vende tilbage til Sankt Kjeld så ifølge legende blev han født i begyndelsen af 1100-tallet og han voksede op på Randersegnen, hvor hans forældre, der var velstående, boede på en gård.

Da Kjeld var en meget gudfrygtig dreng, blev det allerede tidligt i hans liv besluttet, at han skulle have en fremtid inden for kirken og han blev derfor sendt til Viborg, hvor han blev optaget i domkapitlet ved domkirken, hvor han kom til at trives.

Kjeld blev senere valgt som leder af domkapitlets skole og omkring år 1145 blev han valgt til provst af de øvrige kannikker.

I Sankt Kjelds helgenbiografi fortælles det, at da Viborg by i år 1145 var truet af en brand, løb Kjeld op i domkirkens tårn, hvor han bad inderligt til Gud om at skåne både byen og kirken, hvorefter brandens rasen dæmpedes mærkbart.

Kjeld var tilsyneladende en meget barmhjertig, gavmild samt omsorgsfuld person og han gav alt det, han kunne, til de fattige, nødlidende samt syge.

På trods af at kannikkerne jo rent faktisk selv havde udvalgt Kjeld til at være deres provst, kom det meget snart til stridigheder imellem dem og ham, højst sandsynligt fordi de ikke brød sig om hans store gavmilde uddeling af domkapitlets midler til de fattige, nødlidende samt syge og kannikkerne valgte derfor en ny provst, hvorefter Kjeld flyttede til Ålborg, hvor han boede i et stykke tid.

Selvom Kjeld også blev populær i Ålborg, længtes han efter at udbrede den kristne tro samtidigt med han så en muligheden for at opnå et martyrium blandt venderne. Derfor begav Kjeld sig på en pilgrimsfærd til Rom, hvor han besøgte apostlenes grave samt fik foretræde for pave Eugenius Den Tredje, der var pave fra og med år 1145 samt til og med år 1153.

Kjeld bad pave Eugenius Den Tredje om tilladelse til at drage på mission blandt venderne, men selv om paven gav ham denne tilladelse, udtrykte paven, at han altså hellere så, at Kjeld vendte hjem til Viborg for at fortsatte sit arbejde som provst ved domkapitlet. Derfor skrev pave Eugenius Den Tredje til Viborgs domkapitlet, der så måtte bøje sig for pavens ønske samt tage Kjeld tilbage, men allerede den 27. september 1150 altså kort tid efter Kjeld var vendt tilbage til Viborg, døde han og han blev efterfølgende gravsat i byens domkirke.

Nogen tid efter Kjeld gravsætning i Viborg Domkirke begyndte diverse fortællinger om mirakler ved hans grav at florere. For syge blev tilsyneladende raske efter et besøg ved han grav og især synes blinde at have gavn af et besøg ved graven, for ifølge den officielle helgen-biografi havde mindst tolv blinde mennesker fået synet tilbage efter et besøg ved Kjelds grav. På grund af disse mirakler ønskede de kirkelige myndigheder i Danmark at få Kjeld kanoniseret og de sendte derfor en ansøgning herom til paven i Rom.

I år 1188 tillod pave Clemens Den Tredje, der var pave fra og med år 1187 samt til og med år 1191, at den danske ærkebiskop Absalon gav Kjeld en lokal helgenkåring, hvilket skete den 11. juli 1189.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund, så skoldes byggen, hvis der er megen sol på Sankt Kjelds dag og derfor kaldes dagen også for Kjeld Sviebyg.

Ugens sjette solopgang …


Hverdagen.

… årets 189., sommerens 38. og juli måneds ottende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.