Dagsarkiv: tirsdag, 4. juli 2017, 13:30

Dagens sold – Del 2


Hverdagen.

Syvende stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Spar på Holbækvej, hvor jeg lod mig friste til at købe disse to små grønne stikkende størrelser …

2017/07/04/0201.jpg

2017/07/04/0202.jpg

… der eksklusiv miniurtepotteskjuler kostede 14,95 kroner per styk eller to stykker for 25,00 kroner.

Dagens sold


Hverdagen, Ænder.

Sjette stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev Fætter BR i Skomagergade, hvor jeg kom til at købe tre gule plastik nøgleringe med hver sin lille gule gummi badeand …

2017/07/04/0101.jpg

2017/07/04/0102.jpg

2017/07/04/0103.jpg

… der kostede 20,00 kroner per styk.

Ni hele år som 100% fuldtids hjemmegående – Del 4


Hverdagen.

Fredag den 16. juni 2017 kunne jeg fejre, at jeg allerede har været 100% fuldtids hjemmegående i ni hele års tid for min egen eller rettere min Skats regning, og I må så bare ikke spørger mig om, hvad der er blevet af de lidt over ni års tid, for jeg ved det simpelthen ikke.

I den forbindelse vil jeg så gerne have lov til at indrømme, at der er en ting, der i den grad har undret mig i alle mine ni første år som 100% fuldtids hjemmegående samt stadigvæk undrer mig, og det er den holdning vores medmennesker har til min Skat og især mig.

For hvordan det kan være, at for hver gang ti personer har fundet ud af, hvilken livsform min Skat og jeg har valgt lige for tiden, så er der mindst ni personer, der føler sig fuldt ud berettige til at komme med en masse negative udtalelser både om min Skat og min nuværende livsform i al almindelighed og om os begge to i særdeleshed. For jeg kan simpelthen ikke se, hvorfra de har fået retten til det.

Dertil kommer, at mine medmennesker har mere end helt almindeligt ondt i det, de under helt normale omstændigheder plejer at sidde på, samtidigt med de har overtravlt med at lufte deres harme over, at jeg sådant "bare går rundt og driver den af på det offentliges regning". For de har simpelthen bare ikke hjernekapacitet nok til at fatte, at når jeg er 100% fuldtids hjemmegående, så er jeg det for min egen eller rettere for min Skats regning. Fordi det lige for tiden og sådant har det for øvrigt været i hele den periode, hvor jeg har været 100% fuldtids hjemmegående, kun er min Skat, der går på arbejdet og det derfor også kun er ham, der tjener penge og på den måde er det ham og kun ham, der forsøger os begge to.

Jeg er faktisk ret mildt skrevet ret så træt af at skulle forklare, at jeg ikke hverken får eller modtager nogen som helst former for dagpenge, kontanthjælp, pension, sygedagpenge, uddannelsesstøtte eller andre former for almisser fra hverken det offentlige eller det private. For det gør jeg altså ikke !

At jeg så i de første tre og et halvt år af min periode som 100% fuldtids hjemmegående pænt hver eneste måned betalte både til min arbejdsløshedskasse samt min fagforening er en hel anden sag, men det gjorde jeg for at beholde den ret til arbejdsløshedsdagpenge, jeg nu en gang i så rigelig grad selv havde betalt samt knoglet mig til.

Når folk så er blevet færdige med at fortælle mig, hvor dum og doven jeg er, fordi jeg i en periode har valgt at være 100% fuldtids hjemmegående, så begynder de bagefter at fortælle mig, at når jeg nu alligevel "bare går rundt derhjemme og laver ingenting", hvilket jeg for øvrigt skal skamme mig rigtigt meget over, så kan jeg jo også godt lige tage mig sammen til at gør både dat, dit og dut for dem.

Nu tillader jeg mig så bare lige at være 100% ærlig over for mine medmennesker og derfor fortæller jeg dem på en pæn, men meget bestemt måde at de simpelthen ingen ret har til at blade sig i min Skat og mit nuværende valg af livsform. Jeg mener, godt nok har vi lige for tiden valgt en livsform, det store så kaldte toneangivende flertal ikke har mod til at gøre, men så længe vi er 100% fuldt ud enige om, hvordan vi vil leve, og så længe vi ikke ligger andre til byde hverken praktisk eller økonomisk, kommer det ingen absolut ingen andre end min Skat og mig ved, hvordan vi har valgt at leve sammen !

En kølig morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 9,6 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 9,9 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de tyve grader, hvilket burde være realistisk i starten af juli måned.

Vinden blæser forsat med fire meter i sekundet og regnen falder stille, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kølig, trist samt våd sommerdag.

Ugens anden solopgang …


Hverdagen.

… årets 185., sommerens 34. og juli måneds fjerde af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Nedtællingen er begyndt …


Hverdagen.

… for hvis alt går lige præcist sådant, som min elskede Skat og jeg håber på samt som vi har planlagt, så på fredag, når han kommer hjem fra arbejdet med efterfølgende træning, tager vi hul på vores tre uger og to dage altså i alt 23 dage lange sommerferie, hvilket vil sige, at vi holder sommerferie fra og med på lørdag den 8. juli 2017 samt til og med søndag den 30. juli 2017.