Dagsarkiv: søndag, 2. juli 2017, 13:30

Dagens sold


Hverdagen.

Andet stop på eftermiddagens kombineret gå- og indkøbstur blev Netto på Københavnsvej, hvor jeg lod mig friste til at købe denne vandafvisende plastik rygsæk med minions …

2017/07/02/0401.jpg

… der kostede 39,00 korner og hvis jeg bliver lige så glad for den, som jeg var for den lyseblå med Peter Plys, så bliver den første smidt ud, når den er så slidt, at den simpelthen ikke længere kan hænge sammen, fordi den mest af alt miner om en godt gennemhullet ost.

Vor Frue Dag – Marias Besøgelsesdag


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Vor Frue Dag – Marias Besøgelsesdag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Den 2. juli støder vi så for tredje gang i løbet af et kalenderår ind i en Vor Frue Dag, men så er der også kun fire tilbage af slagsen.

Selv om Danmark i dag kalder sig for et kristen land, så må vi jo ikke glemme, at vi rent faktisk startede med at være katolske og ifølge den katolske kirke samt den kristnes kirkes tidlige troslære var jomfru Maria ikke kun mor til Jesus, men hun var også den anden Eva, der skulle rette op på den første Evas synd ved at føde verdens frelser, og derfor mente man, at hun havde gjort sig fortjent til at blive hyldet ikke mindre end syv gang i løbet af året.

Årets tredje Vor Frue Dag bliver også kaldt for Marias Besøgelsesdag, fordi man bruger dagen til at erindre, at jomfru Maria besøgte sin slægtning Elisabeth, der var mor til Johannes Døberen, kort tid efter hans fødsels. Johannes Døberen blev jo som bekendt født et halvt års tid før jomfru Marias søn Jesus og knap tredive år senere fik Johannes Døberen som bekendt et meget tragisk endeligt i Herodes Antipas fangekælder. Det er for øvrigt Johannes Døberens fødselsdag, vi fejrer Sankt Hans Dag.

Det siges, at sådant som vejret er på Vor Fru Dag – Marias Besøgelsesdag, sådant vil det forsætte med at være lige indtil Olsmesse, der finder sted den 29. juli, og vejret forsætter igen frem til Vor Frue dag – Marias Himmelfart, det vil sige den 15. august, fordi den ene Vor Frue Dag skal blive som den næste.

Vor Frue Dag blev for øvrigt lige som en lang række andre helligdage afskaffes i forbindelse med Christian den Syvendes berømte livlæge med mere Friedrich Johann Struensees store helligdags reform af den 20. oktober 1770.

Med zoom – Del 2


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt mere med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:35 …

2017/07/02/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede den opgående sol over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 5:34 …

2017/07/02/0101.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Ugens syvende solopgang …


Hverdagen.

… årets 183., sommerens 32. og juli måneds anden af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.