Dagsarkiv: mandag, 29. maj 2017, 5:30

En lun morgen


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 14,6 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at falde til plus 14,2 grader, så nu behøver den altså ikke at falde yderligere.

Vinden har i løbet af den sidste times tid taget lidt til, så den nu blæser med seks meter i sekundet og et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der lige nu giver støvregn, ligger over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os en halvlun, trist samt våd forårsdag.

Smut …


Hverdagen.

… og så var årets 21. hele weekend og vores fire dage lange Kristi Himmelfartsferie desværre allerede brugt helt op samt vel overstået og det er atter blevet hverdag igen med alt hvad det nu indebærer af diverse forskellige former for arbejdsopgaver til både min Skat og mig.

Ugens allerførste solopgang …


Hverdagen.

… årets 149., forårets 90. og maj måneds 29. samt tredjesidste af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.

Man ved, at det er mandag …


Hverdagen.

… når man hele natten har været vågen, så man har kunnet se på clockradioens display samt konstatere, at nu er der seks, fem, fire, tre, to og en times tid til, jeg skal op, og når clockradioen så går i gang, er man lige faldet i rigtigt dyb søvn samt sover virkeligt godt.