Dagsarkiv: torsdag, 16. marts 2017, 6:45

Hvide hæklede grydelapper med røde hjerter


Hverdagen, Håndarbejde.

I dag bliver vist desværre endnu en af de der rigtigt dumme dage, hvor jeg ikke kommer til at nå ret meget andet end lige præcist det så absolutte allermest nødvendige og så måske diverse former for små samt meget små overspringshandlinger som for eksempel at hækle de afsluttede rækker hele vejen rundt om det tredje par hvide grydelapper med store røde hjerter …

2017/03/16/0401.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design, for det er mig, der har fået ideen og det er mig, der har skrevet opskriften samt tegnet diagrammet, de er hæklet efter, og jeg har brugt lidt under tre nøgler hvidt ( farvenummer 17041 ) Anna & Claras Cotton ( 100% bomuld ) fra Søstrene Grenes, cirka et halvt nøgle rødt ( farvenummer 11 ) Timeless Cotton ( 100% bomuld ) fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,0.

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede dagens allerførste helt spæde solstråler over Astersvej, legede jeg lidt med Lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens meget tidlige morgengry over Astersvej klokken lige præcist 6:04 …

2017/03/16/0201.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via badeværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Sankt Gudmunds dag


Hverdagen.

For sytten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gudmunds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gudmunds dag og han var biskop på Island fra år 1201 samt frem til sin død i år 1237.

I sine præsteår førte Gudmund et omflakkende liv og han var kendt for sit store engagement, sine bodsøvelser samt sin store gavmildhed. I år 1201 blev han valgt til biskop i den islandske by Hólar, men bønderne samt øvrigheden mente, at han ødslede bispestolens gods bort, og derfor var Gudmund ved at miste sit embede, for han blev afskediget samt sat i husarrest i tre år. I al den tid, han sat i husarrest, kæmpede han for sit embede og snart rejste han igen omkring sammen med sine løsgængere

Biskop Gudmund døde af alderdomssvækkelse den 16. marts 1237 og dermed slap han for at blive suspenderet af paven.

Ifølge legenden skete der mange undrer ved hans grav og i år 1315 blev han kåret som helgen på trods af at han aldrig blev kanoniseret, hvilket vil sige, at han aldrig er blevet godkendt som helgen af den katolske moderkirke, men på Island er han en folkehelgen.

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så varsler både blæst og slud på Sankt Gudmunds dag vinterens snarlige ende, for som et gammelt vers siger: "Så længe Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale". Hvis det er ustadigt vejr på Sankt Gudmunds dag, så skal det allerhelst varer lige til Sankt Bendts dag og derefter så skulle vinteren være helt forbi.

En halvlun morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 3,7 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 4,2 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de femten grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i midten af marts måned.

Vinden har i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fire meter i sekundet og himlen over vores område af Roskilde er delvis stjerneklar, så i dag har vejrguderne måske tænkt sig at give os en kold samt delvis solrig forårsdag.