Dagsarkiv: fredag, 10. marts 2017, 5:45

En kold morgen mere


Hverdagen.

Da min Skat og jeg stod op, var udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde plus 4,6 grader og i løbet af den sidste times tid er den nået at stige til plus 4,9 grader, så det vil være rigtigt dejligt, hvis den vil stige yderligere og gerne til et sted på den lune side af de ti grader, mere kan jeg nok ikke håbe på i starten af marts måned.

Vinden har i løbet af den sidste lille times tid taget lidt til, så den nu blæser med fem meter i sekundet og regnen falder stille over vores område af Roskilde, så i dag har vejrguderne altså tænkt sig at give os endnu en kold, trist samt våd forårsdag.

Så er vi sørme …


Hverdagen.

… allerede nået til år 2017s 69. dag, 48. arbejdsdag samt tiende fredag, så dermed er der forhåbentlig kun en arbejdsdag tilbage, før min Skat og jeg kan komme til at tage hul på årets tiende hele weekend samt kun 21 arbejdsdage tilbage, før vi kan tage hul på årets ti dage lange påskeferie.