Dagsarkiv: torsdag, 9. marts 2017, 21:00

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets tiende torsdag samt dermed også den 49. hverdag efter vores ni dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

I dag var min Skat på arbejdet i 8:00 timer, da han kom hjem, løb han fem kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.

Bagefter hjalpes vi ad med at lægge et lille svært puslespil, for han tog den lyskæde, vi kalder for stjernehimlen, ned samt lagde den på vores spisebord, så den kunne komme op i temperatur, før den blev lagt ned i sin papæske.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse manglende blogindlæg, vaske og stryge to maskinfulde altså 86 stykker tøj, der bagefter kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, gå rundt om vores frisør, hvor jeg fik en tid til min Skat, gå en runde på Ro´s Torv og handle ind hos Føtex, hvor jeg købte atten små gulerødder, handle ind hos Lidl, Lop It og Netto på Københavnsvej, gå hjemad via skoven, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt min frokost.

Dertil kommer, at jeg har fået klaret diverse små og mindre praktiske oprydningsopgaver af den slags, ingen bemærker, når man når dem, og alle bemærker, når man ikke når dem.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

Aftens menu …


Hverdagen.

… blev en genudsendelse fra i går

2017/03/09/0601.jpg

… kogt blomkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, kogte kartofler, skiver af et stykke baconomsvøbt ovnstegt kalkunbryst samt nogle skiver rugbrød.

Indenfor


Hverdagen.


Min Skat
har lige anbragt den lyskæde …

2017/03/09/0501.jpg

… vi kalder for stjernehimlen, på vores spisebord, så den lige kan nå at komme op i temperatur, før den bliver pakket ned i sin kasse.

Ugens fjerde solnedgang …


Hverdagen.

… årets 68. samt både forårets og marts måned niende af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der næppe formår at holde sig tæt hele aftenen samt hele natten.

Der pusles


Hverdagen.

Jeg har altid rigtigt godt kunne lide at lægge puslespil, da jeg synes, det er sjovt at se, hvordan motivet kommer frem efterhånden som brikkerne kommer på plads samtidigt med jeg finder det afslappende samt hyggeligt og til al held har min Skat det på lige præcist den samme måde.

Da det er over et år siden, vi sidst har haft lagt et puslespil og da vi begge to trængte til at foretage os noget hyggeligt sammen, der ikke tager alt for lang tid, så fandt jeg et lille puslespil frem, som vi gik i gang med at lægge og selv om vi endnu ikke er nået så langt med det …

2017/03/09/0301.jpg

… så tror jeg, at vi nok skal nå at få det helt færdigt, før vi går i gang med tilberedningen af aftens menu.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor skyerne prøver på at holde sig tætte, udendørstemperaturen er plus 5,3 grader og vinden blæser med fem meter i sekundet her i vores område af Roskilde, løber min elskede Skat sin meget reduceret torsdagstur, der er på fem kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg igen i dag er for træt til at løbe.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2017/03/09/0201.jpg

… to skiver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk, der er pyntet med lidt friskklippet purløg.

Dagens sold


Hverdagen.

Første stop på dagens kombineret gå- og indkøbstur blev FøtexRo´s Torv, der endeligt langt om længe så småt er begyndt at få nogle få ikke drikkelige samt spiselige forårs- og påskerelaterede varer frem på hylderne og selvfølgelige lod jeg mig friste, for det endte med, at jeg kom til at købe to poser med ni små styropor gulerødder, hvoraf den ene kan ses her …

2017/03/09/0101.jpg

… der kostede 14,95 kroner per pose eller to poser for 25,00 kroner.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 68. samt både forårets og marts måned niende af slagsen over Astersvej forsvandt bag et trist mørkegråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.