Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets ottende lørdag samt dermed også den trettende fridag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne lørdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er stort set blevet brugt på en god kombination af hygge samt klaring af diverse små praktikske opgaver, for da min Skat stadigvæk er syg og jeg er træt, blev vi enige om, at denne lørdag primært skulle bruges på næsten kun det, vi havde allermest løst til at foretage os, så min Skat har det meste af dagen ligget i sin seng under sin dyne og jeg har det meste af dagen hæklet på det igangværende projekt, der er ved at nærme sig sin afslutning.

Dertil kommer, at vi midt på eftermiddagen hyggede os med at se "Big Hero 6" og jeg har blandt andet nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, skrive diverse små manglende blogindlæg, handle ind hos Spar og Netto, hvor jeg kom til at foretaget årets tyvende ups, på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter vores morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.