Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets 45. onsdag samt dermed den 37. hverdag efter vores ti dage lange sensommerferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, regnen vælter, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Igen i dag var min Skat på arbejdet i de normale otte timer, derefter hentede han mig hos Poul, så vi kunne følges ad hjem og på hjemvejen nåede vi at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg kom til at foretage årets 84. ups, da vi kom hjem, tog min Skat frokost samt satte sig foran sin computer og jeg puttede alle de nyindkøbte varer helt rigtigt på plads.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at telefonvække Poul ved 7:00 tiden, vaske og stryge en maskinfuld altså 20 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, gå en runde i Ballerup Centret samt i nævnte rækkefølge handle ind hos H & M, Søstrene Grenes, Tiger, hvor jeg kom til at foretage årets 82. ups, Arnold Busck Boghandel, Føtex, hvor jeg blandt andet købte tre bøger, Stof 2000 og Netto, besøge Poul, gå en runde i Herlev bymidte samt handle ind for Poul og mig selv hos Vang Poulsens Efterfølger altså bagerne på Herlev Torv, Fakta og Søstrene Grenes, hvor jeg kom til at foretage årets 83. ups, på Herlev Torv samt Rema 1000 på Bangs Torv, hvor jeg blandt andet købte en pakke rappe servietter, køre hjem sammen med min Skat, skrive diverse små manglende blogindlæg samt rydde til side, vaske op, tørre af og stille på plads efter min Skat og min morgenmad samt frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, dækkede jeg spisebordet samt talte i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.