Årets femtende torsdag samt dermed den tredje hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, Poul sidder foran sin bærebar computer, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne torsdag, før vi alle tre så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og da han kom hjem, løb han 21,1 kilometer, før han tog frokost samt satte sig foran sin computer.
For mit vedkommen har det været en næsten hel almindelig gennemsnits torsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 48 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, pap og papir i de relevante containere, handle ind hos Kvickly i Algade, Flensborg Bog & Ide på Stændertorvet, hvor jeg kom til st købe fem bøger, Netto, hvor jeg blandt andet kom til at købe et pindsvin med lysende øjne samt foretage årets 25. ups, og Super Best på Holbækvej samt Aldi på Søndre Ringvej, putte alle de nyindkøbte varer på plads, skrive diverse små manglende blogindlæg, bære årets små plantepusser fra gulvet i soveværelset til hylderne på altanen, vande dem samt altankasserne og bære dem fra hylderne på altanen til gulvet i soveværelset samt aflive opvasken efter Pouls, min Skats og min morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før Poul satte sig foran sin bærebar computer, min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han og Poul ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.