Ved 12:00 tiden blev jeg ringet op af den gadesygeplejerske, Poul og jeg skal skal mødes med på tirsdag, da hun havde fået forlagt min adresse og derfor var nødt til at få den igen. Vi talte lidt sammen om, hvordan det går med Poul og jeg tillod mig at fortælle hende, at jeg ikke kan forstå, hvorfor Herlev Kommune ikke vil bevillige et ugentligt bad til Poul, hvilket også undrede hende, så hun lovede at undersøge det for mig.
Ved 13:00 tiden blev jeg ringet op af en visitator fra Herlev Kommunes Hjemmepleje, der fortalte mig, at hun var blevet ringet op af gadesygeplejersken, der lige som hjemmesygeplejersken og jeg mener, at Poul har behov for at få hjælp til et ugentligt bad og efter vi havde talt sammen i cirka ti minutters tid, lovede hun mig, at hun ville sende en e-mail til Roskilde Kommunes Hjemmepleje, hvori der står, at det hermed er blevet bevilliget, at en social- og sundhedsassistent en gang om ugen i de næste otte uger kommer for at hjælpe Poul med at få et bad.