Årets fjortende onsdag samt dermed også den anden hverdag efter vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, Poul sidder foran sin bærebar computer, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne onsdag, før vi alle tre så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.
Igen i dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer, bagefter hentede han mig på den lille parkeringspladsen på Herlev Ringvej lige efter krydset med Mileparken, så vi kunne følges ad hjem og på hjemvejen handlede vi ind hos Lidl på Københavnsvej.
For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits onsdag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge en maskinfuld altså 21 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere, smutte rundt om Pouls lejlighed for at tjekke, at alt er, som det skal være, tømme hans postkasse og tale lidt med hans nabo til højre side, handle ind hos Vang Poulsens Efterfølger altså bageren på Herlev Torv, køre hjem sammen med min Skat, bære årets små plantepusser fra gulvet i soveværelset til hylderne på altanen, vande dem samt altankasserne og bære dem fra hylderne på altanen til gulvet i soveværelset samt aflive opvasken efter Pouls, min Skats og min morgenmad samt frokost.
Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før Poul satte sig foran sin bærebar computer, min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.
Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han og Poul ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.