Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets anden søndag samt dermed også den allerførste weekend efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne søndag, før vi begge to så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Morgenen og det meste af formiddagen blev brugt på en god kombination af hygge samt aflivning af diverse små praktiske opgaver, derefter var vi begge to ude at løbe, hvilket vil sige, at vi først løb mine to kilometer, hvorefter min Skat løb tretten kilometer og jeg løb 300 meter.

Imens min Skat var ude at løbe, stod hans computer af og vi blev derfor nødt til at køre ud til Shurgard, hvor vi til al held havde et eksemplar af den reservedel, der skulle bruges for at genoplive den, og da vi alligevel var kørt derud, tog vi lige fire fyldte papkasser med hjem, så jeg har noget mere, der skal ryddes op samt sorteres i.

Derudover så er dagen primært blevet brugt på at nå stort set alle de mange meget forskellige praktiske huslige opgaver, vi begge to normalt plejer at nå på en helt almindelige gennemsnitslige søndag på trods af, at vi begge har været trætte hele dagen, så min Skat har blandt andet nået at ordne nogle forskellige opgaver via sin computer samt bage en kanelkrydret banankage og jeg har blandt andet nået at blive færdigt med det igangværende hækled projekt, skifte sengetøj, vaske og stryge en maskinfuld altså 7 stykker tøj, hvilket blandt andet var et sæt sengetøj bestående af et lagn i dobbelt størrelse, to pudebetræk og to dynebetræk, der efterfølgende kom på plads på den øverste hylde i mit klædeskab samt putte dagrenovation, glas, pap og papir i de relevante containere.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab dagens samlet opvask, før vi satte os foran hver sin computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt gå i seng, for nu er jeg igen så træt, at jeg simpelthen bare ikke magter at holde mig vågen længere.