Arkiver

Røde hæklede hjerteformede grydelapper – Del 3


Håndarbejde.

På stort set alle vores fridage kan min Skat rigtigt godt lide at sove lidt længere om morgen end han gør alle de hverdage, hvor han skal på arbejdet, hvorimod jeg fortrækker at stå op til næsten normaltid af den simple grund, at jeg stort set er sultedøden nær på det tidspunkt af døgnet og jeg derfor er nødt til at få noget at spise.

For ikke at komme til at forstyrre min Skats videre skønhedssøvn, så når jeg har nydt min morgenmad samt min morgenthe, plejer jeg at sætte mig rigtigt godt til rette i et hjørne af den ene af vores to sofaer, da den anden af vores to sofaer jo er fyldt langt mere end godt op af nogle af alle mine efterhånden rigtigt mange plyssede ænder, hvor jeg så hygger mig med at læse i den igangværende bog eller nørkle med det igangværende håndarbejdsprojekt, indtil min Skat står op.

I morges valgte jeg at hækle de afsluttende rækker hele vejen rundt om samt hæfte de medfølgende ender på det tredje par røde hjerteformede grydelapper …

2015/01/11/0001.jpg

… der er endnu en gang tale om mit 100% eget design og jeg har brugt to og et halvt nøgle rødt ( farve nummer 90060011 ) Timeless Cotton 8/4 ( 100% bomuld ) med en løbelængde på cirka 170 meter per 50 gram fra Stof & Stil samt min altid trofaste Perle Inox hæklenål nummer 3,00.