Dagsarkiv: torsdag, 1. oktober 2015, 18:30

Med zoom


Hverdagen.

Da jeg fotograferede ugens fjerde begyndende solnedgang over Køgevej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens skumring over Køgevej klokken lige præcist 18:23 …

2015/10/01/0801.jpg

… det overfor viste billede blev fotograferet via altanens åbne vinduer og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

Lige nu …


Hverdagen.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 13,4 grader, blæser vinden med fem meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, beder årets resterende plantepusser ude på altanen om solskin samt varme, løber min Skat sin reduceret torsdagstur, der er på 7,5 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt to nektariner …

2015/10/01/0601.jpg

… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af en seks uger lang højst ufrivillig løbepause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl kun var i stand til først at løbe 3.800 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 900 meter uden selvskab, men det er vel altid lidt bedre at løbe 4.700 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?

Jeg tog mig sammen …


Hverdagen.

… og dermed fik jeg aflivet endnu et meget lille bitte af alle min frygtelige mange små og store hængepartier, hvilket jo altid er dejligt.

🙂

Da jeg havde ryddet til side, vasket op, tørret af samt stille på plads efter min Skats og min morgenmad samt min frokost, vaskede og tørrede jeg de 15 små lysegrønne plastikbøjler, …

2015/10/01/0501.jpg

… jeg købte i fredags, for det er jo vores eller rettere mit nyvasket og nystrøget tøj, der skal hænge på dem, så derfor skal de selvfølgelig vaske samt tørres af, før de bliver taget i brug. Da jeg så var kommet i gang med aflivningen af et meget lille bitte hængeparti, så fik jeg også lige taget mig sammen til at vaske og tørre de to klare 31 liters plastik SmartBokse, vi købte i lørdags, samt de to klare 15 liters plastik SmartBokse, jeg købte i går, så nu jeg begynde at fylde i dem.

Dagens frokost …


Hverdagen.

2015/10/01/0401.jpg

… kogte rosenkål, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, samt et par tynde skriver sønderjyskrugbrød med et meget tyndt lag smør.

Lige nu …


Hverdagen.

… er vaskemaskinen i gang med dagens anden vask, hænger dagens første hold nyvasket tøj til tørre på vingetørrestativet samt det lille vingeløse tørrestativ på altanen, knogler min Skat på sit arbejde, hjælper Piv mig med at spise min chokolade …

2015/10/01/0301.jpg

… så jeg ikke bliver fed af den, og jeg er i gang med at udvælge samt pakke billederne til blogindlæggene om dagens måneopgang i søndags og i mandags.

Ugens fjerde solopgang …


Hverdagen.

… årets 274. efterårets 31. og oktober måneds allerførste af slagsen over Astersvej …

2015/10/01/0201.jpg

… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig holder sig tæt hele dagen.

I dag er det ni et halvt år siden …


Hverdagen, Ænder.

… jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg på min blog / hjemmeside Den Kreative And.

I løbet af de første ni et halvt års tid er det blevet til ikke mindre end 19.451 små og store indlæg og dermed er dette indlæg nummer 19.452 om løst og fast samt stort og småt i mit liv. Alle disse indlæg indeholder i alt 4.014.367 ord og de fylder totalt 23.527.077 bytes inklusiv diverse billeder i hvert fald ifølge Statistikker – Generelt.

Da jeg skrev det allerførste lille bitte indlæg, havde jeg sat mig for, at min blog / hjemmeside skulle være en form for åben dagbog over mine kreative udfoldelser, som så skulle krydders med løst og fast om stort og småt i min hverdag samt selvfølgeligt om ænder, men når jeg nu her til morgen ser tilbage på alle de mange både korte og lange indlæg med og uden billeder, det er blevet til i løbet af de første ni et halvt års tid, så kan jeg ser, at det mere og mere er blevet til, at jeg skriver løst og fast om stort og småt i min hverdag, der så bliver krydret med mine mange meget forskellige kreative udfoldelser, oplevelser samt selvfølgeligt mine elskede ænder.

Hvor mange indlæg mon det bliver til i løbet af de næste ni et halvt års tid ?

Det ved jeg ikke, men foreløbigt har jeg ingen som helst former for planer om at holde op med at skrive på blog / hjemmeside eller for den sags skyld om at lukke den.

Mit skønne logo, der mere eller mindre er et yderst vellignende selvportræt lige bort set fra jeg stort set aldrig nogen siden går med bukser af nogen som helst art …

2015/10/01/0001.jpg

… der jeg blev født som pige og ikke som buksetrold, er for øvrigt tegnet af Maud Pedersen, der er en meget kreativ pige, hvis mor på trods af hun var meget ældre end mig nok var den mest nære veninde, jeg nogensinde har haft.