… blev til to meget forskellige retter, for Poul fik en genudsendelse fra i går og min Skat og jeg fik …
… kogte babygulerødder og meget fine ærter, kogte kartofler, bløde løg, en rosastegt tykstegsbøf samt nogle skriver rugbrød.
… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 14,0 grader, blæser vinden med seks meter i sekundet, prøver skyerne på at holde sig tætte, hepper alle årets plantepusser på Solen, der meget ihærdigt prøver på at trænge igennem det trist gråt nedbørstungt skydække, sidder Poul foran sin bærebar computer, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 10,8 kilometer, og jeg nyder en kvart liter appelsinjuice samt et kvart stykke Ritter Sport med marcipan …
… samtidigt med at jeg ærgrer mig over, at jeg på grund af en seks uger lang højst ufrivillig løbepause på grund af min svage højre ankel samt ømme højre hæl kun var i stand til først at løbe 1.400 meter samme med min Skat samt bagefter at løbe en lille bonustur på 900 meter uden selvskab, men det er vel altid lidt bedre at løbe 2.300 meter end slet ikke at komme ud at løbe ?
… sammen med lidt nyt læsestof …
… for under formiddagens kombineret går- samt indkøbstur købte jeg det Anders And Classic, der udkom i lørdags, og jeg har endnu ikke nået at gennemse eller læse det Burda Easy samt det Burda Style, jeg købte i fredags.
Første stop på formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur blev Netto på Holbækvej, hvor jeg lod mig friste til at købe denne søde siddende polyresin tiger …
… kostede en rund tyver.
… er ikke et danske postnummer, men det er derimod antallet af indlæg, jeg i løbet af de sidste lidt under ni år og to måneders tid har nået at skrive på min blog.
Imens jeg nød min morgenmad samt min morgenthe, prøvede jeg sådant bare for sjovt skyld at trykke på knappen Statistik og dermed opdagede jeg, at jeg på nuværende tidspunkt af min blogs liv har nået at skrive ikke mindre end 16.999 indlæg på den, hvilket vil sige, at dette indlæg er nummer 17.000.
🙂
Jeg kan lige så tydeligt huske, at da jeg skrev indlæg nummer 17, spurgte jeg mig selv om, det ikke var ret så dumt af mig, at jeg var begynde at skrive på en blog, når jeg i forvejen ikke lige frem følte, at jeg havde tid til at gøre bare nogle ganske få af alle de mange meget forskellige ting, jeg havde lyst til at foretage mig og det samme spørgsmål stillede jeg mig selv, da jeg skrev indlæg nummer 170.
Jeg kan ikke huske, om jeg over hovedet taget nåede at opdage, at det var indlæg nummer 1.700, jeg var i gang med at skrive, da jeg skrev det, for det er nok blevet skrevet cirka en halv måneds tid efter min blog fyldte tre år, men jeg kan lige så tydeligt huske, at jeg syntes, det var helt vildt, at jeg havde nået at skrive 1.650 indlæg, da min blog fyldte tre år, og jeg var ikke mindre forbavset over at opdage, at jeg havde nået at skrive 3.284 indlæg, da den fyldte fire år.
Hvor mange flere indlæg jeg i fremtiden kommer til at skrive på min blog, aner jeg til al held slet ikke noget om på nuværende tidspunkt, men til gengæld ved jeg, at jeg ikke lige frem har planer om at holde op med at blogge og jeg ved også, at jeg har en meget lang liste med lidt over 1.250 indlæg, hvoraf cirka de 250 kom på i løbet af de sidste to og en halv måned af sidste år, hvor min blog jo først var helt lukket i en uges tid samt bagefter kørte meget ustabilt, jeg stadigvæk enten "mangler" at skrive om nogle af alle de mange dejlige ture, min Skat og jeg har været på i løbet af de sidste lidt over ni år og tre måneders tid eller jeg gerne vil skrive ud fra nogle af de mange tanker, der kværner rundt i mit hoved.
For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Bedas dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …
I dag er det Sankt Bedas dag og dagen er officiel mindedag for en engelsk missionærmunk samt præst, der blev født i år cirka 672 samt døde som 53 årig den 25. maj år 735. Han var kendt for sit afholdende liv og sin store lærdom samt som forfatter og salmedigter.
Næsten alt, hvad man ved om Sankt Beda, stammer fra et afsnit han selv skrev i sin kirkehistorie, hvori han blandt andet fortæller, at han gik eller retter blev anbragt i et kloster som syv årig, at han blev diakon som 19 årig samt at han blev præst som 30 årig.
Sankt Beda nedskrev meget om religionen i England før den kristne tid og så var det ham, der først kom med tanken om en tidsregning med Kristi fødsel som år 0.
Udtrykket at gyde olie på oprørte vande stammer fra en af hans bøger, hvori han beskriver, hvordan han havde rådet en ung præst til at gyde olie på vandene, hvis der var storm.
Oprindeligt fejrede man Sankt Beda på dagen efter hans død altså den 26. mej, men senere blev det flyttet til den 27. maj og i 1969 blev det så flyttet til den 25. mej, der jo også bruges til at fejre Sankt Urban, så derfor har jeg valgt at skrive om ham på den oprindelige dato.
Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke andre former for varsler i forbindelse med Sankt Bedas dag uanset hvilket af de tre nævnte datoer, den bliver markeret på.
… årets 146. samt både forårets og maj måneds sjettesidste af slagsen over Astersvej …
… forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække, der forhåbentlig formår at holde sig tæt hele dagen.