I dag bliver endnu en af den slags dage, hvor andre har sat dagsorden, for på et eller andet tidspunkt imellem klokken 8:00 og klokken 13:00 kommer den tekniker, der skal udskifte vores vores nye vaskemaskinens tromles drivrem, der piver, så jeg kan ikke rigtigt tillade mig at forlade vores lejlighed eller gå i gang med noget praktiks i den, før han har været her, men på den anden side så bliver det jo dejligt, når opgaven er løst.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt mere med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:09 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 50% af det mulige.

Da jeg fotograferede ugens anden solopgang over Astersvej, legede jeg lidt med lille Nikons zoomfunktion, hvilket gav dette resultat af dagens morgengry over Astersvej klokken lige præcist 7:09 …

… det overfor viste billede blev fotograferet via soveværelsets åbne vindue og der blev zoomet cirka 25% af det mulige.

… årets 76. samt både forårets og marts måneds syttende af slagsen over Astersvej klokken lige præcist 7:09 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede den via soveværelsets åbne vindue.

… over Astersvej klokken lige præcist 6:31 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via soveværelsets lukkede vindue.

… over Astersvej klokken lige præcist 6:16 …

… da lille Nikon og jeg oplevede, nød samt fotograferede dem via badeværelsets åbne vindue.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Sankt Gertruds dag, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

I dag er det Sankt Gertruds dag og hun var en belgisk abbedisse fra Nivelles, der ifølge legenden hjalp de døde på deres første nat på vej til skærsilden.

Sankt Gertrud er også de syges samt vejfarendes særlige beskytter og derfor blev hun førhen dyrket meget af blandt andre de omrejsende købmænd fra hansestæderne, der jo som bekendt altid var på farten. I flere byer blev der oprettet Sankt Gertruds gilder, det vil sige en form for sygekasse-loger og disse stod også mange steder for driften af en hel del herberger samt hospitaler.

Der, hvor de største veje førte ind i byen, blev der rigtigt mange stedet bygget små kapeller altså de såkaldte Sankt Gertrud-huse og ved disse blev der opstillede bemalet eller forgyldte træfigurer af Sankt Gertrud. På grund af vejr og vind skallede forgyldningen samt malningen i tidens løb af disse figurer og dette er sandsynligvis baggrunden for mundheldet "glansen er gået af Sankt Gertrud".

Ifølge folkeovertroen i det gamle danske bondesamfund så hvis det ikke bliver stormvejr med slud på Sankt Gertruds dag, så kan man være helt sikkert på, at vinteren er ved at være forbi, for som et gammelt vers sige: "Så længer Gudmund og Gertrud ikke har rystet deres hale, skal man ikke af vinteren prale". End videre så vil regn på Sankt Gertruds dag giver en meget våd sommer.