Årets trettende tirsdag samt dermed også den fjerde dag i vores ti dage lange påskeferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers, Solen er gået ned, Månen er stået op, Poul sidder foran sin bærebar computer, min Skat sidder foran sin computer og jeg vil lige prøve på at skrive lidt om, hvad vi har nået i løbet af denne tirsdag, før vi alle tre så småt går i gang med at gøre klar til at gå i seng.

Hele dagen er stort set blevet brugt på en god kombination af hygge og aflivning af diverse mange små meget forskellige praktiske opgave, der er blevet løst både i fællesskab samt hver for sig. Blandet andet har min Skat nået at løbe 12,2 kilometer og jeg har blandt andet nået at skrive diverse små manglende blogindlæg samt aflive opvasken efter Pouls, min Skat og min morgenmad samt frokost.

Dertil kommer, at min Skat og jeg også har nået at handle ind hos Aldi på Søndre Ringvej.

Da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvask, før Poul satte sig foran sin bærebar computer, min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter sætte mig rigtigt godt til rette ved siden af min Skat i den ene af vores to sofaer, for jeg kan sangens klemme hans ribben, imens han og Poul ser fjernsyn og jeg hækler på det igangværende projekt.

… blev en genudsendelse fra i går …

… kogte kartofler, kogte porrer, der er pyntet med lidt friskkværnet peber, frikadeller ala Peter med blandt andet knust stegt bacon, knust chili, knust hvidløg samt fint revet grøn peberfrugt, der er pyntet med lidt ketchup, samt nogle skriver rugbrød.

… årets 90., forårets 31. og marts måneds allersidste af slagsen over Køgevej forsvandt bag et trist gråt nedbørstungt skydække.

… hvor udendørstemperaturen her i vores område af Roskilde er plus 1,7 grader, vælter regnen ned, blæser vinden med ti meter i sekundet, sover Poul, løber min Skat sin helt normale tirsdagstur, der er på 12,2 kilometer, og jeg ærgrer mig over, at jeg bare ikke hverken fysisk eller psykisk havde det i mig, der skulle til at klare dagens løbetur.

Dertil kommer, at min svage højre ankel samt ømme højre hæl desværre igen har givet lidt lyd sig fra den sidste halvanden uges tid og jeg håber, at hvis jeg endnu en gang holder en højst ufrivillig løbepause, at de så holder op med at brokke sig, så jeg igen kan komme ud at løbe, for jeg savner virkeligt at komme ud at løbe.

… og desværre er det igen med sådanne nogle modbydelige store hvide våde totter, der, hvis udendørstemperaturen er lav nok, ser ud til at blive liggende.
 
 
Kære vejrguder.
Vil I lige prøve at se i jeres kalender, det er i dag den 31. marts 2015, så vinteren sluttede for en måneds tid siden og derfor skal I ikke fremstille mere kulde samt sne, men derimod skal I lade Solen skinne fra en høj klar blå helt skyfri himmel, så alt det kønne grønne kan komme til at spire og gro.

I dag glæder vores lille flittige skoleagurkeplante …

… os med sin tredje og fjerde blomst …

… så nu er vi spændte på, om der mon kommer en lille ny agurk ud af dem begge to.

Lige som jeg også var inde på i går morges, så på grund af hensyntagende til alle de miljøubeviste, der tilsyneladende ikke kan finde ud af noget så såre simpelt som at stå nogenlunde tidligt op om morgen samt gå i seng på et nogenlunde ordentligt tidspunkt om aften, gik vi i søndags over til sommertid, og det er jo helt sikkert kun mig og ingen andre, der ikke kan se alle de utrolige mange store fordele ved sommertid.

Som migræniker skal jeg allerhelst leve så regelmæssigt som over hovedet taget muligt for at holde migræneanfaldene nede og efter jeg er blevet 100% fuldtidshjemmegående er det også lykkedes for mig at leve så regelmæssigt, at jeg har minimeret antallet af migræneanfald så meget, at det stort set kun er de såkaldte hormonalbetingende af slagsen, jeg regelmæssigt "hygger" mig med, men både ved overgangen til sommertid samt til normaltid bliver hele mit døgn forskubbet med en time og det kan min krop simpelthen bare ikke lige finde ud af fra dag til dag, så det tager den som oftest et par tre ugers tid at omstille sig. Så derfor reagere den på denne uregelmæssighed og derfor "hygger" jeg mig igen her til morgen med småmigræne, svimmelhed samt synsforstyrrelser.

Så er det, at jeg tænker på alle dem, der for eksempel skal have deres medicin på lige præcist det samme tidspunkt ikke kun hver, men simpelthen hver eneste dag, hvordan klare de mon overgangen både til og fra denne helt unaturlige forskydning af døgnet ?

Og hvor meget koster det samfundet i tabt arbejdsfortjeneste samt ekstra behandling og undersøgelse af disse mennesker ?

Jeg kan godt forstå, at man gerne vil udnytte døgnets lyse timer, det foretrækker jeg også selv at gøre, men hvorfor indretter man så ikke bare samfundet sådant, at dem, der gerne vil møde tidligt, kan komme til at gøre det og dem, der gerne vil møde sent, ligeledes kan komme til at gøre det ?

For sådant som samfundet er indrettet i dag bliver der jo kun taget hensyn til dem, der gerne vil starte dagen sent og ikke til dem, der gerne vil starte den tidligt.

… årets 90., forårets 31. og marts måneds allersidste af slagsen over Astersvej druknede, da vejrguderne endnu en gang valgte at åbne for himlens meget store sluser.

For femten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den lange artikel om påsken, jeg her vil bringe det fjerde lille udklip fra og i dag handler det om påskekyllingerne samt påskeæggene og så er det helt store spørgsmål, hvad kom egentligt først hønsene, kyllingerne eller æggene ?
 
 
Påskeæggene …

… det at spise æg om foråret samt især i påsken er noget, man har gjort i rigtigt mange år og den stik stammer sandsynligvis fra en meget gammel hedensk forårs- samt frugtbarhedsfest, da æggene er en livskilde og dermed også et frugtbarhedssymbol.

I gennem meget lang tid har dekorering af og oppyntning med hønseæg været en hel fast tradition i forbindelse med foråret samt påsken, og i gamle dage indgik æggene da også i langt de fleste af forårets samt påskens mange selskabslege.

I det gamle danske bondesamfund såede man for eksempel ligefrem æg, da man lagde et æg i den allerførst af årets plovfuger. Man skal jo så lige huske på, at den gang havde man ikke tilgang til æg hele året rundt sådant som vi har det i dag, for hønsene lagde ingen eller kun ganske få æg i løbet af vinteren, hvor de jo fik meget begræset mængder af spise.

Æg fremstillet af chokolade, lakrids, marcipan eller sukker er af relativ nyere dato her i Norden og man mener, at de blev bragt hertil af påskeharerne.
 
 
Påskekyllingerne …

… er sammen med påskeæggene nok de allermest kendteste af alle vores forårs- og påskesymboler. For de små spæde fugleunger, kyllinger samt ællinger, der ruges ud af æggene, er helt faste figurer i foråret og påsken, da de symbolisere både selve livets samt årets begyndelse.