Arkiver

En gennemsnitstur i Bilka


Hverdagen.

Jeg indrømmer langt hellere end gerne, at jeg ikke bryder min specielt meget om storcentre og varehuse, da jeg, som Hanne ville havde haft sagt det, finder dem gudsjammerlige kedelige, men nogle gange har for eksempel Bilka så mange gode tilbud, at jeg rent faktisk lader mig friske til at besøge den nærmeste Bilka altså den i Waves det tidligere Hundige Storcenter og det er så lige præcist, hvad jeg lige har gjort.

Mit kriterium for, hvornår en tur i Bilka kan betale sig, er for øvrigt, at jeg skal spare mindst fem gange så meget på de varer, jeg køber, som jeg har givet for at tage med bus til og fra butikken.

I dag havde jeg så følgende oplevelser, der kun kan få mig til at sige: “Flot Bilka, den slags giver mig altså ikke lige frem lyst til at handle hos jer !” …

1.
Man kan ikke få lov til at bære sine varer rundt i butikken i en kurv med mindre man vil benytte en af dem på hjul altså en af de store kurve, hvor ens varer befinder sig mindre end fem centimeter over gulvet, hvilket vil sige, at alle former for snavs, støv og andre uhumskheder bliver hvirvlet op på ens varer. Dertil kommer, at folk med små børn mener, at det er helt naturligt, at deres børn skal stå i disse kurve, hvilket altså vil sige, at den hundelort, barnet lige har tværet ud under sine sko, nu havner der, hvor mine varer skal ligger.

Derfor bærer jeg altid mine varer i hænderne og jeg er efterhånden blevet ret god til at bære mange varer på en gang på den måde.

2.
Et af denne uges tilbud er 2 glas Livol vitaminer for 125,00 kroner, hvilket vil sige, at man sparer 94,90 kroner, jeg fandt ret hurtigt afdelingen med vitaminer og andre former for kosttilskud, jeg fandt også ret hurtigt det ene jeg gentaget det ene glas af de for os aktuelle vitaminer, det er dem, der hedder Voksen, jeg tillader mig derfor at spørger den nærmeste Bilka-medarbejder: “Har I Livol vitaminer stående andre steder i butikker for eksempel på en ø, da de er på tilbud ?”, svaret er: “Nej”, jeg spørger derfor: “Ved du, om I har flere af disse ude på lageret ?”, dertil er svaret: “Nej”, hvortil jeg tillader mig at spørge: “Ved du, hvornår I får denne variant hjem igen ?”, “Nej”, jeg indrømmer hellere end gerne, at hun på ingen måde kom til at love kunden altså mig noget, butikken ikke kan stå inde for.

3.
Et andet af denne uges tilbud er 4 flasker Respons Shampoo for 50,00 kroner, hvilket vil sige, at man sparer 81,80 kroner, jeg fandt ret hurtigt hylden, hvor der står tre jeg gentager tre af den ønskede variant, det er den, der hedder 2 i 1, jeg tillader mig derfor at spørger den nærmeste Bilka-medarbejder: “Har I Respons Shampoo stående andre steder i butikker for eksempel på en ø, da de er på tilbud ?”, svaret er: “Vi har kun det, der står der”, jeg spørger derfor: “Ved du, om I har flere af disse ude på lageret ?”, dertil er svaret: “Vi har kun det, der står der”, hvortil jeg tillader mig at spørge: “Ved du, hvornår I får denne variant hjem igen ?”, “Vi har kun det, der står der”, jeg indrømmer hellere end gerne, at hun på ingen måde er kommet til at love kunden altså mig noget, butikken ikke kan stå inde for.

4.
Et tredje af denne uges tilbud er køb tre nøgler garn og betal for to nøgler garn, da jeg nåede hen til garnreolen, kunne jeg blot konstatere at en tredjedel af dens rum var tomme og med de gode svar jeg indtil videre havde fået, så gad jeg ikke at bruge tid på at finde en medarbejde samt stille spørgsmål.

5.
Da jeg så nåede til kassekøen, så havde det kvindemenneske, der stod bag mig, så forbandet travlt, at hun tre gange bankede sin kundevogn op i mig, hvorefter hun skubbede til mig, imens jeg lagde mine varer i et lag med stregkoden opad på bådet, hvorefter hun begyndte at skubbe mine varer sammen samtidigt med hun igen bankede sin indkøbsvogn ind i mig, og så var det, at jeg tillod mig at sige: “Hvis du har så travlt med at komme til din egen begravelse, at du ikke kan vente, til det bliver din tur, må du gerne komme foran mig !”;

Jeg vil så lige skynde mig at fortælle, at kasseassistenten smilede sagde: “Tusind tak, fordi du havde lagt alle dine varer med stregkoden opad, det lettede mit arbejde”.

Som jeg startede med at skrive, jeg gider ikke at handle ind i store supermarkeder og varehuse, for dels har de aldrig ugens tilbud på lager, dels så er serviceniveau under alt kritik og dertil kommer den manglede køkultur hos mine medkunder.