Arkiver

Lige før sengetid


Hverdagen.

Årets trettende mandag samt dermed også den 63. hverdag efter vores tolv dage lange kombineret jule- og nytårsferie er så småt ved at synge på sit allersidste vers og vi er begge to så småt ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag kunne min Skat til al held nøjes med at være på arbejdet i de normale otte timer og bagefter var han til sin helt normale mandagstræning.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits mandag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 76 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, putte pap, papir og skraldespanden i de relevante containere, handle ind hos Tiger på Ro´s Torv, hvor jeg kom til at købe et par kulørte plys æg med indhold, Stof & Stil, hvor jeg kom til at foretage årets 28. ups, Lidl og Netto på Københavnsvej samt Aldi på Søndre Ringvej, hvor jeg kom til at foretage årets 29. ups, snitte tre peberfrugter før de blev puttet i fryseren, vande alle vores potteplanter både i opgangen samt i lejligheden og de helt små plantepusser ude på altanen samt aflive opvasken efter min Skat og min morgenmads samt min frokost.

Imens min Skat tilberedte vores aftensmad, nåede jeg at dække spisebordet samt tale i mobiltelefon med Poul, og da vi havde nydt aftens menu, aflivede vi i fællesskab den medfølgende opvaske, før min Skat satte sig foran sin computer og jeg satte mig foran min computer.

Nu vil jeg slukke min computer samt bagefter gør mig klar til at gå i seng, hvilket min Skat allerede har gjort, for så kan han lige nå at læse i nogle minutter, før vi skal sove.