Den fjortende fredag samt dermed også den 70. hverdag efter vores sytten dage lange skønne sensommerferie er så småt ved at synge på sit så absolut allersidste vers og vi er begge to ved at gøre klar til at gå i seng.

I dag tog min Skat først hjemmefra ved 7:00 tiden, da han skulle med de offentlige transportmidler, da han efter normal arbejdstid skulle deltage i årets julefrokost på arbejdet og han kom hjem ved 21:15 tiden.

For mit vedkommen har det været en hel almindelig gennemsnits fredag, hvor jeg blandt andet har nået at vaske og stryge to maskinfulde altså 37 stykker tøj, der efterfølgende kom på plads i diverse skabe og skuffer, handle lidt ind samt skrive resten af årets håndskrevne julekort.

Nu vil jeg slukke computeren og derefter vil vi begge to gå i seng, for lige nu er vi så trætte, at vi har langt mere end almindeligt svært ved at holde so vågne.

Så har jeg fået skrevet de allersidste af årets håndskrevne julekort samt putte alle årets julekort ned i deres respektive kuvert, der så efterfølgende blev udstyret med afsender, frimærke, julemærke samt lidt dekoration i form af nogle få klistermærker med julemotiver …

… så nu skal jeg bare lige rundt om postbutikken hos Kvickly i Algade for at putte dem i kassen til b-post.

Da jeg allerede har skrevet samt afleveret eller sendt seks julekort og jeg har sat mig for at erstatte resten af årets julekort med en julemail, så endte det med at blive til kun tyve håndskrevet julekort i år.

Da jeg havde nydt aftens menu samt ryddet til side, vasket op, tørret af og stillet på plads efter samtlige af dagens måltider samt klaret indpakningen af to små gaver, tog jeg mig endeligt meget langt om længe sammen til at komme i gang med at skrive årets julekort og rent faktisk har jeg også allerede nået at skrive de første ti af slagsen …

… så nu skal de bare lige puttes i deres respektive kuvert, der så efterfølgende bare lige skal udstyres med afsender, frimærke, julemærker samt lidt dekoration i form af nogle få klistermærker med julemotiver, så er de klar til at blive puttet i den nærmeste postkasse eller rettere i kassen til b-post i postbutikken hos Kvickly i Algade.

… to skriver sønderjysk rygbrød med et meget tyndt lag smør samt røget hellefisk.

Ifølge årets kalenderlys …

… er vi kun nået til den 3. december og så er der vel stadigvæk god endda rigtigt god tid til at skrive årets julekort, hvilket jeg for øvrigt har lidt mere end almindeligt svært ved at tage mig samme til at komme i gang med at gøre.

Under formiddagens kombineret gå- samt indkøbstur kom jeg blandt andre forbi En Verden Af Maling, der ligger i Ro´s Have nummer 10, i det jeg gik forbi butikkens vinder, fik jeg øje på et lille skilt, hvorpå der stod: "Alt julepynt -40%", jeg gik ind i butikken for at om, der der var noget spændende, der kan bruges som julet indslag i næste års advents- og pakkekalender, det var der ikke, men til gengæld kom jeg til at købe tre forskellige af Pobras søde babynissefigurer …

… der var sat ned 69,00 kroner per styk til 41,40 kroner per styk.

I går aftes, lige inden vi gik i seng, slog min Skat vores vækkeur eller rettere vores clockradio fra og jeg satte min mobiltelefon til, for her til morgen kunne vi begge to sove længe, da min Skat skulle halvanden times tid senere ud af hoveddøren, fordi han skal deltage i årets julefrokost på sit arbejdet og han derfor skal med de offentlige transportmidler både til samt fra jobbet i dag.

De offentlige transportmidler skulle jo lige komme i gang med at køre, før min Skat kunne tage hjemmefra, og samtidigt med det, så benytter min Skat sig af, at de har flex-tid i det firma, han er ansat i. Så han skal bare være aktivt til stedet ved sit skrivebord i sit kontor i tidsrummet fra klokken 9:00 til klokken 14:00 hver af uges fem arbejdsdage og derude over må han lægge resten af uges arbejdstimer, som han vil, bare han altså husker at overholde, at han skal være på arbejdet i 37 timer per uge.

Rent faktisk så har min Skat ikke lige frem specielt meget lyst til at spilde samt ødelægge det meste af denne fredags eftermiddag og aften på noget så totalt intetsigende samt fuldstændigt ligegyldigt som en julefrokost i arbejdsregi, men han har det princip, at han deltager cirka hvert andet år og at han undlader at deltage cirka hvert andet år, samt at de år, hvor han deltager, er han en af de allerførste, der forlader selskabet, hvilket han vælger at gøre, før det bliver for vådt.

Personligt har jeg det sådant med julefrokoster og alle andre former for beskæftigelsesterapi i arbejdsregi, at det er der meget godt, at der findes den form for tilbud til alle dem, der ikke er i stand til at finde ud af noget så simpelt som at beskæftige sig selv, men os, der så ikke lige har den mentale defekt, burde altså kunne blive fri for at spilde samt ødelægge vores i forvejen alt for sparsommelige fritid på den slagt totalt intetsigende og fuldstændigt ligegyldige pjat uden at skulle forklarer hvorfor, vi fravælger den slags. Jeg mener, alle dem, der deltager, skal jo ikke forklarer, hvorfor de gør det.

For både som medarbejder og kollega vil jeg altså ikke bedømmes ud fra, hvor god jeg er til at drikke mig fuld samt skabe mig tosset sammen med min chef og mine kollegaer, men derimod ud fra hvor effektiv og god jeg er til at løse samt passe mine daglige arbejdsopgaver, det er jo trods alt det, jeg er ansat til og som jeg får min latterlige lave løn for.

For fjorten år siden, da jeg boede i Herlev og jeg var medredaktør af et beboerblad, skrev jeg den artikel om Santa Lucia, jeg her vil bringe et lille udklip fra …

Ifølge de katolske overleveringer er Lucia lysets helgeninde, da hendes navn er afledt af det latinske ord lux, der betyder lys og ifølge de samme legender led Lucia ligesom utallige andre helgener samt helgeninder en meget grusom martyrdød.

Om lyskransen, vores nutidig luciabrud bærer på sit hoved, fortæller legende følgende …

Før Lucia blev arrestere samt henrettet, bragte hun fødevarer til sine kristne trosfæller, der havde skjult sig i katakomberne, og for at have hænderne fri til at bære fødevarerne i, satte hun lys i en krans, som hun satte ovenpå sit hoved.

Det er en meget lang udvikling, der har ført til den luciabrud, vi kender til i dag. Det var faktisk først efter år 1800, at den morgenvandring af luciabruden og alle hendes terner, vi kender i dag, blev en fast skik mange steder i Sverige, men denne skik er dog meget nyere her i Danmark. Da det var den derværende generalsekretær Frans Wendt fra Foreningen Norden, der under Danmarks besættelse blev så begejstret for den svenske skik, at han foreslog, at den blev indført i Danmark, og alle var glade for at få en ekstra festdag i den på alle måder så mørke årstid.

Efter 2. Verdenskrig vandt skikken yderligere terræn og den er nu en fast tradition på skoler, plejehjem og daginstitutioner samt i foreninger, indkøbscentrer med mere.

Ifølge folke overtroen er det bedst, at holde sig indendørs natten mellem den 12. og 13. december, og inden man går ind om aften, skal alt årets udearbejde være helt afsluttet ligesom alle afgrøderne skal være bragt under tag, for ellers vil de blive ødelagt af de underjordiske.

I det gamle danske bondesamfund var Santa Lucia for gårdens unge piger en meget spændende aften og nat. Man sagde nemlig, at det var muligt at få den tilkommende at se, hvis man holdt et lys i hver hånd, mens man kikkede i et spejl og fremsagde følgende vers …

Luci du blide skal lade mig vide:
hvis dug jeg skal brede,
hvis seng jeg skal rede,
hvis kærest´ jeg skal være,
hvis barn jeg skal bære,
i hvis arm jeg skal sove.

Pudsigt nok så er der mig bekendt ikke nogen som helst former for vejrvarsler i forbindelse med Santa Lucia dag.